Jeg har læst et og andet om conciergeservice gennem tiden. Jeg har tænkt, at det var lidt overflødigt, men flere gange har tanken strejfet mig, at det nu egentlig kunne være rart at have en hjælp til et og andet. Jeg talte med Michael Corvinius, som bød på en køretur for at vise bare en lille smule af, hvad det er, han kan. Og det var ikke en skuffende oplevelse…

Denne mand kan hjælpe dig med mere end et og andet. Navnet er Michael Corvinius, og han er manden bag Copenhagen Concierges.
Det interessante er, at din hverdag kan blive nemmere – uden det koster en formue. Et tiltag er under opsejling, men det kan vi altid vende tilbage til. Herunder får du et interview med Michael, og nederst finder du et opsummerende videoklip.
Hvornår ved man, at man har brug for Copenhagen Concierges?
– Vores kunder har meget forskellige behov, men samlet for dem alle sammen er, at tiden er noget af det vigtigste, de har. Vi kan hjælpe med mange af de opgaver, der er tidskrævende, så de kan bruge deres tid på det, der er vigtigt for dem! Både i privat- og forretningsregi.
Hvad får man – ganske kort – for 200 kroner på månedsbasis i dit kommende medlemskab?
– Det kan vi ikke endeligt løfte sløret for endnu, men ganske kort giver medlemskabet mulighed for mere tid i hverdagen til det/dem man holder af, samt masser af spændende fordele og invitationer. Med et medlemskab til Copenhagen Concierges er vi aldrig mere end et telefonopkald eller en e-mail væk, når du har behov for os eller hjælp.
Du får folks hverdag til at glide langt lettere – hvad gør du selv for at lette din egen hverdag?
– Jeg bruger mit netværk, og de fordele det bringer med sig til at få mig lettere igennem dagen. Samtidig prøver jeg så vidt muligt at undgå at spilde tiden og skriver alt ned, så jeg har mere plads i hovedet til nye vigtige informationer og opgaver.
Mest udfordrende opgave til dato?
– Det kan jeg desværre ikke nævne her. Men et par polterabender for nogle meget velhavende udenlandske forretningsmænd har sendt mig jagt efter lagkagelys, årgangschampagne og ellers simple ting med meget kort varsel og på de mærkeligste tidspunkter. Derudover har vi holdt butikker og restauranter åbne efter lukketid. Sådanne gæster sætter virkelig ens netværk på prøve!
Hvad har du altid på dig?
– Visitkort, kreditkort, smartphone, min “magiske” bog med noter og informationer fra mine snart 10 år som hotelansat og privat concierge, lagkagelys, multiopladere til computere og telefoner og meget andet, afhængig af hvilken type gæster, vi arbejder med. Resten er lige rundt om hjørnet..
Hvis jeg kan være et skridt foran i forhold til mine kunders behov, så giver det dem en bedre oplevelse af Copenhagen Concierges
Skal du med på bagsædet? Så se filmen og en opsummering af ovenstående i filmen herunder.
Har du fået mod på at høre mere, kan du ringe til Michael Corvinus fra Copenhagen Concierges på 60 24 61 30, sende ham en mail på mail@cph-concierges.dk eller bessøge Copenhagen Concierges hjemmeside.
5 comments
Hvilken taske er det man lige kan skimte på billede nr. 2? Den ser lækker ud
Vicomte A – men de har vist lukket og slukket i Danmark nu. 🙁
Hr Klingenberg – super med de små video rapporter og interviews. Flere af dem tak! 🙂
Mr. V – tak for ordene. Det er noteret! 🙂
Michael er en meget sympatisk og tjekket fyr, Copenhagen Concierges kan klart anbefales