Vi har for længst passeret over 100 tilmeldte til den maskuline grill komsammen, men det skal ikke forhindre os i at slå et sidste slag for aftenen. Er du kvik på e-posten, kan du sikre dig en plads eller to.

Du er inviteret, hvis du er kvik på tasterne. Undskyld Andreas - jeg glæder mig mindst lige så meget til brylluppet.
Hvor og hvornår:
Lørdag den 2. juni klokken 19.00 til 23.00 i Simons’ Gårdhave (indgang via Nyhavn 11). Forvent kulørte lamper, DJ, velduftende grillpølser, sommerstemning, gode mænd og det gode liv ad libitum.
Hvordan er det nu kommer jeg med?
Du sender dit navn samt navne på eventuelle gæster på nk@my-pleasure.dk.
Hvad skal jeg mere vide?
At maden er på vores regning, at tilmeldingen er bindende, og at der er halv pris i baren på drikkevarer. Det vil være muligt at entrere natklubben Simons efterfølgende, men den del er på egen regning, og du finder selv ind til “klubben”.
Der var da også noget med tøjet?
Korrekt – træk i et jakkesæt, blazer eller smoking med nydelige shorts, smid en butterfly eller et slips om halsen, og hold hovedet højt. Der bydes på velkomstdrinks til alle med laksko og eller butterfly. Også selvom solen ikke er gået ned.
Jeg mindes bare, der stod noget om mad og sådan?
Det var i sidste indlæg. Det kan du genlæse her —-> Den officielle invitation
Efterfølgende?
Der er lagt op til eftergilde på Simons – angående liste og borde, kan du skrive til Jon på jv@simonscopenhagen.com, men dette arrangement er ikke en del af det officielle program, hvorfor der ikke kan garanteres for entre, bord eller lignende.