Home Pindemadder A Hereford Beefstouw – fire årtier med bøf i København

A Hereford Beefstouw – fire årtier med bøf i København

by Nicolai Klingenberg

Det sker, at jeg bliver inviteret til spisning, og denne artikel handler om en sådan invitation. Det var en rar mand fra A Hereford Beefstouw som i anledning af årtiers servering og tilberedning af kød bød på en middag for to. Jeg har tidligere besøgt en af “kædens” huse, men det er i hvert fald halvandet årti siden, så jeg takkede pænt ja til invitationen. Og nu kommer du med til bords…

Et skilt du med garanti har set før. Kom med ind...

Et skilt du med garanti har set før. Kom med ind…

Lad det være sagt med det samme – Hereford er ikke topmoderne, über fancy eller dekadent. Til gengæld er det et koncept med mange år på bagen, som jeg er ganske sikker på lever i allerbedste velgående. I hvert fald har man formået at udvidde konglomeratet gennem årene, så man i dag har 13 restauranter og fem bryggerier. Og man hiver i øvrigt et og andet hjem fra Australien, som havner på bordet i Danmark. Vinen for eksempel.

De talrige afdelinger. Og kontaktinformationer...

De talrige afdelinger. Og kontaktinformationer…

Vores tjener hedder Carsten, og han kan sit kram. Han er lun, nærværende og professionel, og han har vist lidt over et årti på bagen i restauranten. Han er samtidig en af dem, der har været der i kortest tid. Vi bliver anvist til bordet, og i anledning af at firmaets sushi-kok har “fri”, da den restaurant han vanligvis jobber hos har lukket for sæsonen, bliver vi budt på sushi, da han er udlånt til “kødhusene”. Fisken er fin. Den er også frisk, mens risene ikke sidder helt i skabet. En anelse for tørre. Der kan dog skylles efter med en herlig chablis, som også er at finde på vores bord…

Sushien - med delvis overflødig citron

Sushien – med delvis overflødig citron

Men hov – der er også østers fra Bretagne, og de har tilbragt en stund i Herning, hvor man har et stort bassin til de frække skaller. De er kun akkompagneret af lidt citron, hvilket passer mig særdeles godt. Vi får i øvrigt et glas Philippe Gamet champagne til de friske østers – og champagnen er mere moden end en vanlig brut. Jeg kunne godt have troet på, der var tale om en vintage, men nok om boblerne.

Østers.

Østers.

Man fornemmer, at konceptet har eksisteret længe. Det betyder salatbuffet, som jeg springer over, Sven Dalsgaard kunst fra 80’erne og kraftige spots i loftet. Man har dog også installeret et særligt vinskab for nyligt, som lover helt korrekt temperatur til vinene. Og vin sidder lige i skabet, når den ankommer fra skabet. Den er i øvrigt udvalgt at direktøren selv på en rejse til Australien, og nu står den på vores bord i dekanteret form.

Røde lækkerier

Røde lækkerier

Når man skal have kød på A Hereford Beefstouw, kører det også efter et koncept. Man skriver sit navn på en seddel med den nært-hængende blyant og noterer samtidig den ønskede tilbedredningsform. Der kan vælges det vanlige tilbehør, og vi går efter klassikeren med “fritter og bearnaise”. Alt går som smurt og kort tid efter afgivet ordre, ankommer kødet på støbejernstallerkener – og denne tallerken er også familierelateret, da en søn i ejerkredsen har skabt de fine tallerkener. Alt fungerer, smager som det skal og her er ingen kedelige overraskelser. Bearnaisen er “allemandseje” – jeg kunne have ønsket den mere syrlig, men jeg er ganske sikker på, at den falder i den brede mængdes smag.

Hans og hendes - hans er nederst i fotoet

Hans og hendes – hans er nederst i fotoet

Nå. Jeg går udenfor for en kort stund. En begejstret gæst har gjort det samme og telefonerer til en ven – og jeg kan ikke undlade at smile, da jeg overhører følgende:
“Jeg har fået bajere, rødvin og Irish Coffee – jeg er sejlende! Og jeg river armene af dig i morgen, ha ha!”. Pludselig trænger noget sig på, og han trækker gylpen ned og lader vandet over en gul lift fra Citylift.

Sådan så det ud for længe, længe siden...

Sådan så det ud for længe, længe siden…

Stedet har ligget på Aabenraa 8 i 40 år i år. Der er selvsagt sket et og andet gennem de fyrre år, men det er som, at man ikke har travlt med at opdatere stedet, når nu det fungerer. Der er tale om en form for tidslomme, hvor det sikre er i højsædet. Der var dog to sager, jeg gerne så ændret – dels burde håndklæderne på toilettet udskiftes med en “håndtørrer” eller servietter, mens at bordsaltet burde kasseres efter gæsterne har forladt stedet.

Noter dit ønske, og afvent ordre

Noter dit ønske, og afvent ordre

Vi rundet af med en kop Illy kaffe og nyder, at alt er sikkert, stabilt og ukrukket.

Beklager. Fotoet havde taget sig bedre ud inden indtagelse af kaffen

Beklager. Fotoet havde taget sig bedre ud inden indtagelse af kaffen


Mød My Pleasure på Facebook her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk