Home Ure En læser og hans hjemmegjorte ur

En læser og hans hjemmegjorte ur

written by Nicolai Klingenberg 5. december 2013
Pin It

Hvad stiller man op, hvis man ikke lige kan finde et ur med et skeletteret værk, som passer helt til det, man er på jagt efter? Man kan håbe på, at en af ur-producenterne lancerer lige det, man drømmer om, eller også kan man bygge og samle sit eget ur. Sidstnævnte var netop, hvad en læser kastede sig ud i. Resultatet og vejen dertil kan du læse om i dag.

Voila! Unik og hjemmegjort.

Voila! Unik og hjemmegjort.

Jonas – du har netop erhvervet dig et nyt ur, men hvad er historien?
– Det er et, jeg selv har stykket sammen af stumper fra forskellige steder.  Det har været en længere pilgrimsfærd…

Hvordan kom du på idéen om selv at sammensætte et ur?
– Jeg havde (og har) brugt en masse tid på at kigge på ure og læse på urfora, på fora’erne er der en stor gruppe “ur-moddere” og selvbyggere, som laver nogle fantastiske ting. Jeg har altid syntes, at det var sjovest at få hænderne helt ned i ting, når de interesserer mig, så det var nærliggende at begynde at kigge på steder, der solgte stumper. Samtidigt var jeg blevet fascineret af skeletværker, men kunne ikke rigtigt finde et, der var designet præcist, som jeg ville have det, så måtte jeg jo lave det selv.

Uret på bordet...

Uret på bordet…

Hvad indeholder uret om man så må sige?
– Kassen er en 45 mm pudekasse i stål, belagt med rosa guld. Pudekasserne har gennem tiden været brugt af en del forskellige store urmærker. Men i dag er de næsten synonyme med Panerais nye Radiomir modeller. Pudekassen tiltrak mig, fordi den, selvom den er ret stor, stadig kan glide ind under en skjortemanchet, og guldets farve matcher min vielsesring. Værket er et skeleteret kinesisk værk baseret på et unitas 6497, håndoptrukket, solidt og så stort, at det at pille i det, er overskueligt for en begynder. Hvilket også viste sig at være vigtigt.

Jeg havde egentligt troet, at det var en simpel process at smide tingene sammen i kassen, men ingen slagplaner overlever mødet med virkeligheden. Først knækkede en værkdel, så jeg måtte skille den del af værket ad, hvor man stiller tiden og trækker værket op. Det bragte mange glæder med sig, dels indkøb af værktøj, dels muligheden for at ligge med røven i vejret og en 2×500 watt arbejdslampe i hænderne for at lyse hen langs køkkengulvet, da en meget lille fjeder var på springtur. Første gang blev den fundet ret nemt, anden gang tog det væsentligt længere tid.

Af et par omgange fik jeg heller ikke samlet værket rigtigt igen, så jeg fik ret god træning i at skille det ad og sætte det sammen igen.

Operationsbordet

Operationsbordet

Det mest besværlige viste sig dog at være hænderne eller viserne om du vil. Jeg havde originalt købt et sæt hænder i gult guld, men de viste sig ikke rigtigt at fungere på et skeleteret værk. Foden på dem var ikke dyb nok til, at det tandhjul, timehånden sidder på, blev holdt fast. Det havde ikke været et problem for et ur med en skive, da skiven havde holdt tingene på plads, men på et skelet værk betød det, at timehånden kunne bevæge sig ret frit når uret vendte på hovedet, eller blev rystet lidt for meget. Ikke optimalt hvis man vil bruge uret til faktisk at se, hvad klokken er.

Efter at havde forsøgt at få det til at virke over flere omgange, gav jeg op og fandt et andet sæt hænder med en dybere fod og i rosa guld. De kom på, og alt så ud til at virke, som det skulle, alt blev skruet sammen igen, men dagen efter, da jeg tog det på, duggede hele glasset, det viste sig at jeg ikke havde fået tørret kassen grundigt nok, inden jeg skruede alting sammen, så på den igen.”¨”¨ Men nu virker det upåklageligt.
”¨Remmen er en bob marino, købt på ebay. De har et fint udvalg af remme i ”œpanerai-størrelser”, men der skal nok en mere eksotisk rem på uret på et tidspunkt. Indtil videre er bob remmen fin – tykt og blødt læder, der ikke stjæler opmærksomheden fra selve uret.

Nærmest samme look på bagsiden

Nærmest samme look på bagsiden

Hvordan er uret blevet modtaget af andre beskuere?
– Meget positivt – folk synes, det er rigtigt flot og sjovt/nørdet, at jeg selv har sat det sammen.

Har det været en kostbar affære?
– Ikke i kroner og øre. Uret har inklusiv udgifter til værktøj osv. nok stået i omkring 1000 kr. plus/minus et par hundrede. I timer af mit liv har det været noget mere kostbart…

Hvornår og hvordan opstod din interesse for ure i sin tid?
– Den er af relativ ny dato, jeg har ellers ikke gået med ur, andet end lommeur til tider, siden mine tidlige teenage år. My-pleasure er absolut ikke uden skyld i at have vækket min interesse for horologi.

Selve værkpladerne er også graveret

Selve værkpladerne er også graveret

Hvad rummer din samling ellers?
– Det, der har størst sentimental værdi, er et omega med cal 286, jeg har arvet fra min far. Ellers er der en del udskiftning og både meget billige quartz arbejdsure til manuelt arbejde og noget dyrere mekaniske modeller til kontoret eller festlige lejligheder.

Og et drømmeur?
– Drømmeuret er nok et Vacheron Constantin Patrimony Contemporaine – et enkelt flot og klassisk dress watch, i en moderne størrelse med et flot inhouse værk.

Selvgjort er - efter flere forsøg - velgjort.

Selvgjort er – efter flere forsøg – velgjort.

Hvad mener du, at enhver M/K bør vide om armbåndsure?
– Stikker uret ud over siderne på dit håndled, er det for stort til dig.

Og om tiden?
– At den går, ligegyldigt hvad du gør ved den.

Efterårs-match

Efterårs-match

Tre hurtige til Jonas:

Hvad byder din vinter på?
– Det har indtil videre primært budt på at sætte nyt tag på vores hus. Et projekt, der har taget lidt mere end et år mere end vi regnede med, men nu endeligt er ved at nå sin afslutning..

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Hjemme med familien!

Hvad drømmer du om for tiden?
– Et døgn med 36 timer.

Nyd tiden hos My Pleasure på Facebook her

Pin It

You may also like