Home Bobler Hatt et Söner – et champagnehus med svenske relationer

Hatt et Söner – et champagnehus med svenske relationer

written by Nicolai Klingenberg 26. december 2013
Pin It

For et par dage siden smagte jeg en rosé champagne fra huset Hatt et Söner. Uheldigvis var jeg en anelse klodset – da jeg skulle åbne flasken, ville jeg benytte en elegant metode, som – kort fortalt – lader flasken snurre langsomt rundt i hånden. Jeg har set det udført svært elegant af Jannick Gram fra champagnebaren Balthazar. Og nu har jeg set det udført på absolut forkert vis af mig selv, hvilket resulterede i en mindre nedvaskning af hjemmet stue. Til gengæld er historien om Hatt et Söner intakt, og da husets kreationer nu er at finde i Danmark, blev et interview med folkene, der har fået dråber, flasker og kasser til landet, en realitet. Læs med, og bliv inspireret til, hvad du kan skåle i på årets sidste aften – og hele næste år.

Kokkens Vinhus har netop satset på et nyt champagnehus til sortimentet – hvad er der tale om?
– Der er tale om et champagnehus, som kan spores tilbage til 1865. Dette var året, hvor Vallois familien plantede sine første vinstokke i Champagne. Nærmere bestemt i hjerte af champagne kaldet Côte de Blancs.

Druer på rad og række

Druer på rad og række

Hvor faldt i over “huset” i sin tid?
– Via  Christopher Koks  aktiviteter på Instagram kom han i september 2013 i kontakt med Andreas Wadensten, som er salgs- og marketingansvarlig for HATT et SÖNER AB i
Stockholm. Via lidt korrespondance og et par hyggelige møder i Helsingborg blev vi blandt flere andre udvalgt til at lancere HATT et SÖNER i Danmark.

Christopher Kok er på Instagram, og det blev startskuddet til et boblende eventyr

Kristofer Ruscon

Og hvad gjorde præcis, at I valgte at importere de mousserende løjer til Danmark?
– Efter overtagelsen af vores ”nye” butik på Peter Bangs Vej 74 valgte vi her at satse på vores egen helt store passion: Champagne. Efter at have etableret et udvalg på godt 80 champagner og mærket en tilstrømning af folk med interesse for Champagne, besluttede vi, at det kunne være sjovt at finde vores helt egen lille perle af den herlige drik. Efter at have søgt i både Champagne og på diverse messer, kan man vel med rette sige, at det var lidt af en tilfældighed, der via Instagram førte os sammen med vores nye, lille “barn” HATT et SÖNER.

Kælderstemning feat. pupitre

Kælderstemning feat. pupitre

I 2011 sker der noget i Champagne og for “Hatt”, som involverer et nyt navn og omstrukturering?
– Nemlig! De tre familier af Ruscon , Rönngren og Hjerpe gik sammen for at skabe et nyt champagnehus sammen med familien Vallois, som i dag er kendt som HATT et SÖNER.

CEO Kristofer Ruscon

Snapshot af huset wine maker

Og der er svenske relationer i de franske dråber – kan I uddybe?
– Den svenske familie Ruscon har igennem tre generationer leveret hatte fra deres firma i Schweiz til de franske modehuse i Paris. I 1982 blev familierne Ruscon og Vallois skæbner sammenflettet, da Joseph Ruscon deltog i en blindsmagning af forskellige champagner i byen Annecy i de franske alper. Ruscon blev begejstret for Vallois familiens champagne og bestilte med det samme et antal flasker af deres champagne til sin egen familie. Et tæt venskab mellem de to familier blev skabt og udviklede sig igennem årene, og deraf blev grundlaget skabt for dannelsen af huset HATT et SÖNER.

Veldesignet etiket

Veldesignet etiket

Hvad tæller sortimentet?
– Der er fire varianter i sortimentet:
HATT et SÖNER Grand Cuvee brut
HATT et SÖNER Grand Cuvee extra brut
HATT et SÖNER Grand Cuvee brut rose
HATT et SÖNER Grand Prestige 2005 Le Grand Pére

Derudover eksisterer der en limited udgave  HATT et SÖNER ”Oger Grand Cru” Vintage Collection 2005 – Oger Vintage Collection er ikke i almindelig handel, men serveres kun i udvalgte tastings.

Sortimentet

Sortimentet

Jeres egen foretrukne fra Hatt & Söner?
– Den som overraskede mest første gang var Hatt & Söner Grand Cuvee brut . En “entry” Champagne på højt niveau: Seks års lagring og så alligevel så ung og sprød i sit udtryk.
Det reneste chardonnay med en super fin mousse, hvis blødhed gør den ideel til vores motto: ”Champagne er til enhver lejlighed, hvad enten du sørger eller fejrer”. De rette bobler kan redde enhver dag!

Hvis I skulle karakterisere huset, hvordan ville det så lyde?
– Perfektionistisk! Ambitiøs! De ved, hvad de vil og har midlerne, viljen og know-how til at nå deres mål. Jeg har beskæftiget mig med champagne og vin i 23 år. Det er det mest professionelle og innovative hus, jeg til dato har mødt. Samtidig udstråler de en enorm åbenhed, der også kommer til  at præge kommende tiltage i samarbejdet mellem HATT et SÖNER og Kokkens Vinhus.

Klar til afgang...

Klar til afgang…

Hvad mener I, at enhver mand M/K bør vide om champagne?
– At Champagne er et fantastisk glas vin, hvis det er lavet med hjertet! Og at god Champagne tager tid og kræver omsorg at fremstille.

Og noget atypisk I vil anbefale af nyde til champagne?
– Et godt eksempel kan ses i filmen  ”Babettes gæstebud”, hvor Jan Petersen stod for menuen. Hovedret ”Cailles En Sarcophage”, hvor han serverede  Clos de Vougeot. Her ville jeg  have serveret et godt glas modent vintage rosé champagne. Fjerkræ og vildt går også fantastisk til modne champagner.

Jeg lægger min Hatt, som jeg vil...?

Jeg lægger min Hatt, som jeg vil…?

Hvor og hvordan erhverver man sig en flaske HATT et SÖNER? Eller en kasse?
– Kig endelig forbi vores to forretninger:

Kokkens Vinhus
Hovedvejen 102
2600 Glostrup

Kokkens Vinhus
Peter Bangs Vej 74
2000 Frederiksberg

Besøg også vores hjemmeside www.kokkensvinhus.dk

My Pleasure lader jævnligt propperne springe på Facebook her

Pin It

You may also like