I dag skal du med til bords på en asiatisk restaurant. Den hedder Restaurant Royal Garden og er alt andet en hip og nordisk, men den har ligget på Dronningens Tværgade i hele 14 år. Og det er der nok en grund til.
Lige på hjørnet og med genkendelige bogstaver
Klokken har passeret 20. København er ganske rolig, og gaderne er tomme i området omkring den “royale have”. Jeg har spist her en gang før, og det var med Kalle Bergman. Han har skrevet utallige artikler om restauranter, og han er i øvrigt manden bag det succesfulde site Honestcooking.com. Han hev mig med på matriklen for år tilbage, og det endte både vådt, godt og festligt.
Om køkkenchefen har noget at anbefale? Det kan du tro.
Denne gang er det dog ikke Bergman, men Bille, der har foreslået et par hurtige retter på Restaurant Royal Garden. Vi spadserer ind, og jeg havde helt glemt, at man krydser en flot lille bro med dertilhørende vandfald og orkideer af den ægte slags. Det er som at træde ind i en anden tidsperiode, kan jeg love dig. Denne aften er dog ganske anderledes, for her er ikke ret mange folk. En familie på tre, to gutter, min ven og jeg samt en solospiser. Det er det. Men vanligvis er her godt fyldt op – også til frokost. Og asiatiske besøgende kommer her efter sigende for den autentiske smag.
Næsten som at være i Asien
Jeg spørger til køkkenet, som beskrives som “tilpasset danskerne”, men da ejerne har asiatisk baggrund og dermed også kendskab til dette køkken, så tilpasser man gerne maden til de udenlandske gæster, så det “smager som hjemme”.
Nuvel. Vi bestiller noget mad fra det laminerede menukort, som måske ikke er verdens mest æstetisk smukke, men det bugner af fristelser. Vi snupper en omgang kantonesiske forårsruller, selvom det er sommer. De kommer til bordet og består af svinekød, kylling, kål og grøntsager, og er topsprøde og fyldt til bristepunktet. En ganske traditionel chili-frækkert ledsager rullerne, og det samme gør lidt garniture i form af kreativt udskårne grøntsager. Eller salat og gulerod i spiralform, om du vil.
grøntsagskrøller og ruller
Jeg har bestilt noget så kedeligt som en danskvand. Jeg har nelig nydt en øl eller to inden med Johs. Og det må være nok alkohol for den dag. Til gengæld har jeg udsigt til en bar, der nemt kunne være i en virkelig veludrustet gildestue for et par årtier tilbage. Den er knaldsort med guldkontraster, og jeg synes også at ane et par glasmosaikker med lidt genskin i. Baren front ægger med en halv tom flaske Campari (undskyld, halv fuld, for det lyder mere optimistisk) og en flaske Gammel Dansk. Man har det hele, lidt til og meget mere.
CO2 neutral drikkelse
Hovedretten er bestilt, og jeg valgte køkkenchefens forslag – eller faktisk et af dem, for han har faktisk en lille håndfuld, som alle har fået sin egen side i menukortet og igen i form af en lamineret løsning. Jeg har valgt “Braiseret aubergine med svinekød (lidt stærk)”. Ingen hokus-pokus floskler eller oversælgende tekster. Retten kommer til bordet, og man har undersolgt sagen, for der er også lidt grønt på toppen og endnu flere ingredienser.
Min ret.
Jeg nyder min mad. Virkelig! Det smager friskt, kødet er mørt, der er masser af smag og auberginen overrasker virkelig positivt. Jeg smager også Billes anretning, som er aldeles anderledes – her er der mere bid i grøntsagerne, og hans anretningen kommer som et mousserende festfyrværkeri udi grøntsager og kylling. Plus en sauce af en slags. Kan det virkelig passe, tænker du måske? Ja, det kan du tro. Jeg filmede det sågar. Se bare herunder.
Mens vi spiser hovedretten får den solospisende (eller måske kun drikkende) gæst væltet et glas eller en soyaanordning af en slags. Det utrolig lavtspillende musikapparat i baren formår på ingen måde at overdøve hændelsen, og hvad der måtte have virket som noget forbipasserende på en anden restaurant virker her pludseligt meget støjende. Jeg glæder mig dog over, at det ikke var det store glasparti med de lasergraverede vindruer, der gik i stykker, for det havde larmet langt mere.
En mand kløer sig i nakken på gaden
Men ved du hvad? Restaurant Royal Garden er ordentligt. Det hele fungerer. Man kan sit kram, og man skejer ikke ud på nogen måde – til gengæld tyder det heller ikke på, at fejltrin er noget, man nogensinde gør sig i. Det kan meget vel være, at det hele er meget ordentligt, rent og utrendy, men til gengæld er betjeningen høflig, stolt og lidt ydmyg, men jeg er aldeles sikker på, at det hele sidder i skabet. Det gjorde vores retter i hvert fald. Jeg vil vove den påstand, at der hænger lidt melankoli i lokalerne – men det er en oplevelse i sig selv. Faktisk er stedet u-hipt nok til at kunne blive aldeles in (her tænker jeg kun på indretning og omgivelser, for spisen fejler som skrevet intet).
Baren.
Jeg kan nemt anbefale stedet. Du får fornuftige priser, en herlig interiør-oplevelse, og jeg er faktisk ganske sikker på, at du med rette kunne samle en mindre gruppe og komme godt i gang med en festlig aften her. Skulle du overveje at invitere nogen ud på noget, der kunne have noget romantisk over sig, så vil jeg håbe at han eller hun vil kunne se komikken i det. Ellers kan det godt blive en lang aften.
Det var det hele, som man siger
Få soya i rullen på Facebook her
