Home Tech Om at være i maj måned og investere med June

Om at være i maj måned og investere med June

by Nicolai Klingenberg

Det der med at investere i papirer, er ikke noget, jeg har al verden forstand på. Derudover finder jeg det alt andet end let at gå til. Min pension står banken for – og denne har gjort det godt so far (og bliv venligst ved således, tak). Nu har Danske Bank lanceret en platform, som gør det nemmere at forsøge sig som “investor” – ganske nemt endda. Og du skal ikke være kunde hos Danske Bank.

Forsøg med investering. Hjemmefra.

Uanset om du vil bruge 100 eller 300.000 kroner, så kan du være med. Jeg lagde mig omtrent midt i mellem. Eller måske i den lavere ende. Jeg begyndte nemlig med at indsætte 250 kroner. Og der mangler ikke nogen nuller i det beløb, og det er faktisk ganske bevidst.

Undervejs i processen er det nemlig muligt at smide flere penge ind på dine June konto. Du kan også nøjes med at lade dit beløb stå og hygge sig – eller trække dine penge ud igen, hvis du får kolde fusser eller behov for at bruge pengene til noget andet.

Ventetid…

Men hvorfor i det hele taget kaste sig ud i tiltaget? Hvis du har blot en lille sjat penge på din bankkonto, har du sikkert erfaret, at forrentningen af disse sparekroner er ganske tæt på nul. Du kan selvsagt vælge at placere dine penge andre steder, men det er ikke alt, der lige kan afhændes eller sælges med kort varsel.

Men hvordan kan en mulig gevinst så se ud? Det afhænger selvsagt af din villighed udi i risiko. I og med jeg har afsat et absolut lille startbeløb, så valgte jeg at gå næsthøjest på risikobarometeret. Jeg kunne også have gået højest, men uanset hvilken model, jeg måtte have valgt, er den værste prognose et tab på 20 procent (ved en investering på 50.000 kroner over tre til syv år). Ser vi på det bedst opstillede scenarie, så siger prognosen en gevinst på over 70 procent. Hold da fest. Eller vent til det mål måtte være nået – så er der for alvor noget at fejre.

Potentialet…

Nå. Jeg kastede mig i krig med June – og det er ganske lige til. Systemet er brugervenligt – der er ikke tale om en app, men i stedet om en online platform, som du tilgår fra din tablet, telefon eller datamat. Har du MobilePay? Alle tiders. Så kan du nemlig logge ind via den app. Hvis ikke? Så er det NemId og nøglekort.

Der er ingen garantier for noget her i livet – lige med undtagelse af vores naturlige exit ultimo tilværelsen, men nok om den. Mit forsøg med June har endnu intet “slutmål”. Skulle det gå virkelig vel, og skulle jeg blive en særdeles holden i June-regi, så vil jeg ikke afvise, at følgende emner står højt på min liste:
– At betale sommerhuset ud
– En jordomrejse
– En båd
Skulle afkastet være af mindre karakter, kunne ønskelisten se således ud:
– Et gyngestativ
– En storbyferie
– En havkajak

Nuvel. Mine penge er nu placeret, efter jeg har indtastet nogle “værdier” omkring min økonomi (eller mange på samme). Derefter har maskineriet hos June rumsteret – og kommet op med et forslag til en investeringsmodel. Jeg valgte at takke ja til denne.

Aktiekurser. Dem lader jeg så andre om at holde øje med.

Er der penge på bogen i morgen? Nej. Jeg betragter forsøget som langsigtet. Det vil sige tre til syv år. Faktisk er det den korteste periode, der anbefales, men som tidligere nævnt, kan du fint sige stop og trække dine penge ud igen. Jeg krydser fingre for dig, hvis du giver June en chance. Gør gerne det samme for mig. Tak.

Hvis du måtte være i tvivl, så kan jeg bekræfte, at historien er en reklame for June.

Skal du prøve June? I så fald begynder din oplevelse her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk