Home Tech BeoVision Eclipse – et nyt fjernsynsapparat har set dagens lys og absolut sort

BeoVision Eclipse – et nyt fjernsynsapparat har set dagens lys og absolut sort

by Nicolai Klingenberg

Her skal du få en nyhed, som omhandler et samarbejde mellem to elektronikfirmaer, “den ultimative TV-oplevelse”, “absolut sort”, et integreret 3-kanals SoundCenter og en revolutionerende pixel-lysdæmpningsteknologi. Den korte historie? Den hedder BeoVision Eclipse.

Værsgo: BeoVision Eclipse på stander

Der var engang, hvor man erhvervede sig et TV-apparat, som holdt i årtier. Jeg vil gætte på, at kvaliteten i dette her tilfælde fint kan klare den samme “prøvelse”, men jeg tror, at den teknologiske udvikling dog kan løbe fra apparatet. For det går stærkt. Rigtig stærkt.

Slim-fit

Nå – BeoVision Eclipse kan hænge eller stå. Og så kan fjernsynet motoriseres. Det vil sige, at det kan drejes i nøjagtig den retning, du måtte ønske – og det i øvrigt uanset om det står på sin gulvstander eller hænger på sit vægbeslag. Er du tosset med farver – eller “styling” – så kan du gå agurk i bedste/værste kulørdekorering af TV’ets højtaler front.

Uden kulør. Sådan bør det nok også være.

Men hvad var det for noget med LG? I nyhedsskrivelsen lyder det, at fjernsynet kommer med LG Electronics’ nyeste 
webOS 3.5-platform. Den sag giver brugeren adgang til apps og løjer, som blandt andet tæller Spotify og Netflix, men platformen samspiller også med alle Blu-ray afspillere. Samlet set? Et flot underholdningscenter, som du også kan “caste”, “streame” og “bluetooth’e” musik til, og den idé er ingenlunde tosset, for BeoVision Eclipse leverer 450 watt i lyd. Dernæst er LG i øvrigt også trukket ind for at levere OLED-teknologi på højt niveau.

Fire it up

Priserne begynder ved 69.490 kroner og for den pris får du et BeoVision Eclipse på 55 tommer med manuelt vægbeslag, et frontcover af stof og en BeoRemote One fjernbetjening. TV’et fås dog også i en variant på 65 tommer, som koster fra 96.490 kroner.

Flot udsving

Remotecontrol og farver på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk