Jeg har tidligere skrevet om PS Bar – det er en del år siden. Dengang fandt jeg det morsomt at skrive, at matriklen tidligere har huset det, der hed Cityarkaden. Det faktum gælder sådan set stadig – men nu har jeg også spist på restaurant The Market, som også har til huse på samme matrikel. Dermed er Cityarkaden i spil igen. Velkommen til!
Hej. En rar dame kom med på fotoet.
Det var en stund siden, jeg havde set min ven Morten Bille, og da han og jeg ofte har for vane at spise en bid mad og samtale om løst, fast og lunkent, endte vi ude igen. På The Market.
Det står lige der.
En god samtale kan – blandt andet – begynde med et lille glas. Eller et stort. For mit vedkommende blev det til et glas hvidvin i baren, mens Morten røg på en omgang kaffe med Martini. Det blev til et hej og goddag til en bekendt, og dernæst var vi klar til træde ud i “arkaden”. Egentlig blev vi anvist til et bord “inde”, men Morten B ville gerne sidde ude. Det er af da også væsentligt at kunne observere et og andet alt imens, man spiser.
Velkommen i baren!
Maskulin start. I know.
Ud med os. Men er det ikke lidt køligt? Ingenlunde. Jeg havde en varmelampe bag mig, som havde fået alt, hvad den kunne trække. Jeg måtte derfor trække mit overtøj af. Og bede om at få lampen slukket. Rar betjening i øvrigt.
Køkkenet.
Nå. Du kan vælge a la carte – og du kan vælge mellem to menuer. Jeg studsede lidt ved det valgfri, men Morten lovede, at de ni retter ikke blot var gode, men også mundrette. Prisen? 395 rørende kroner.
Fik du det hele med…?
Totaloplevelsen? Flot. Virkelig. Nogle enkelte mellem-sager såsom en omgang Chef’s Rice. En skål med ris altså. Nuvel. Agurkestænger? Ja, men den tilhørende dyppelse var drønflot og den slags scooper man jo ikke bare ind med en ske. Den grønne grøntsag i stave fungerede som fin løftestang.
Agurk. Men også cashewnødder og flot dressing.
Rejer. Sashimi. Laks. Med mere.
Nå ja – de sprøde sager (forårsruller og panko-frittede rejer), var det greasy indslag, mens kødsalaten og sashimien var de sunde indslag.
Kødsalaten.
Vores vin fra Amerika
Man fornemmer fint, at der er drøn på stedet – og gæsternes valg af menu. Den er serveret hundredevis (plus plus) af gange, og serveringsfortællingerne ligger på rygraden af personalet. Måske på lidt for robot’sk vis, men der er rasende travlt i restauranten. Fulde huse – sikkert også gæster – men du sidder ikke og venter forgæves på nogen mad.
Ikke mere vin fra Amerika
Til gengæld kan du træffe rare mennesker i køen til wc’erne. Mig bekendt var der fire styks i spil. Det gav en mindre festlig venteoplevelse, hvor flere angiveligt var tæt på at knibe en tåre (her eller der, hvis du forstår). Når du til gengæld har fået et ledigt WC, vil du kunne glæde dig over et overordentligt flot interiør.
Dessert. Og et glas mineralvand at styrke sig på.
Kommer jeg igen på restaurant The Market? Det kan jeg ikke afvise, men næste gang vil jeg i stedet sidde inde, da den oplevelse vil være mere restaurations-orienteret. Skal du have det hele med? Så skal du bare sætte dig “ude” i arkaden. Som en servicemeddelelse kan jeg oplyse, at indeklimaet i Cityarkaden for længst er blevet mere behageligt og mindre støjende. Hashtag gammelfar.
Du får flere spiseoplevelser på My Pleasure her
