Home Pindemadder Cofocos Nytårsmenu – maden er sikret til årets sidste aften

Cofocos Nytårsmenu – maden er sikret til årets sidste aften

by Nicolai Klingenberg

Rundt om Cofocos Nytårsmenu

Årets sidste aften står for døren, og ingen aften uden spise. Det kan vi nemt blive enige om. Men hvad skal vi spise? Og hvad nu hvis vi skal have gæster? Hvem står for hvad? Hvad med natmad? Og vin? Snacks? Kransekage? Og børnene? Ved du hvad? Til vores fest står Cofoco for det hele. Jeg har talt med Jonas Maltha fra Cofoco, så du kan blive klogere på retter, muligheder og priser.

cofocos nytårsmenu

Så er bordet parat

Jonas – du har været med til at kreere Cofocos Nytårsmenu. Hvor længe har den egentlig være undervejs?– Nytårsmenuen er uden sammenligning årets højdepunkt for Cofoco Convenience. Vi laver 20.000 kuverter, og derfor er alle involveret og hjælper hinanden side om side mellem jul og nytår med den enorme pakkeopgave. Så vigtig en menu er naturligvis også lang tid undervejs.

Vi begynder allerede i foråret at komme med ideer til retterne og snakke med leverandører, og så er både den og vores julemenu på plads i maj/juni.

Der er to menuer i spil – kan vi få din egen favorit ret fra hver menu?
– Ja, vi har en menu med kød og en uden. For mig vil der aldrig være en nytårsaften uden en seriøst god og rødstegt bøf, men flere og flere danskere begynder at skære ned på kødet. Derfor har det været vigtigt for Cofoco også at udvikle en vegetarisk nytårsmenu, der er både delikat og superfestlig – og som intet har med 1970’ernes klidbøffer og linsesuppe at gøre.

Jeg skal ikke overraskende selv have kødmenuen, hvor bøffen og hummerbisquen er mine klare favoritter, men jeg kommer nok også til at stikke en ske i en af vegetarernes jordskoksuppe, der er fyldig og proppet med smag.

cofocos nytårsmenu pris

Det røde kød

hummer

Hummer-nummer

Og så har vi faktisk en tredje menu – nemlig børnemenuen, der ligner de voksnes kødmenu, men serveret lidt mere enkelt og uden de elementer, der altid får mine egne børn til at rynke på næsen.

Hvis jeg siger natmad, hvad siger du så?

– Forestil dig byens aboslut bedste hotdog – uden at du behøver at stå og fryse på ‘Restaurant Fodkold’!

hotdogs

Genialt tiltag!

I år har vi nemlig besluttet os for, at vi i år giver natmaden til alle vores nytårsmenukunder. Det manglede da bare. Der er tale om sande gourmet-hotdogs som saml selv-sæt – pølserne er hjemmelavede på frilandsgris med karljohansvampe og parmesan, og der følger alt med – inklusive vores hjemmelavede sennep og ketchup! Så må jeg lige vurdere i løbet af aftenen, hvorvidt de ender som natmad eller tømmermandskur 1. januar. Vegetarerne får selvfølgelig også natmad – sprøde tærter af smørtung mørdej fyldt med kartofler og porrer.

Der er også noget med nogle mulige tilvalg til Cofocos Nytårsmenu…?
– Ja, er det ikke, som om dronningens nytårstale bør æres med et glas champagne og nogle små snacks, der slår stemningen an? Det synes Cofoco i hvert fald. Derfor kan man tilvælge to slags kanapeer og bobler i form af enten ægte champagne eller en rigtig god økologisk cava. Og så har vi selvfølgelig også en rigtig god kransekage som ‘sideorder’ til midnatsklokkerne. 

cava champagne

Cava eller champagne? Du vælger.

snacks og champagne

Snacks

Så langt så godt – festen stopper dog hverken ved maden eller ved midnat. I har allieret jer med en vinleverandør?-– Det er klart, at med god mad følger god vin. Men hvor end jeg gerne ville, så er jeg ikke selv den store vin-connoisseur, der ruller mig ud med viden om den ene eller den anden drue. Derfor elsker jeg, at folk med bedre vinforstand gider at hjælpe mig med at træffe det rette valg.

Niche Vine på Vesterbro er en af vores nære partnere, som har specialiseret sig i europæiske vine med et stærkt fokus på naturvin. De har altid et godt bud på anderledes og interessant vin, som du husker.

Sammen med Niche har vi fundet vine, der komplementerer vores menuer. Vinene er i tre forskellige prisklasser, så alle kan være med uanset budget. Og så er der også nogle virkelig ekstraordinære vine til rigtigt gode priser.

rødvin

De røde bud

hvidvin

De hvide vine

vin til dessert

Dessertvin

Og hvis ikke man skal drikke ordentlig vin på årets sidste aften, hvornår skal man så?

Maden kan enten leveres eller afhentes – hvordan med anretning og opvarmning?
– Nytårsmenuen bliver leveret pakket i æsker, så det er nemt at få overblik over det hele, og der følger en utrolig pædagogisk opvarmnings- og anretningsguide med. Du bliver vejledt trin for trin og behøver derfor ikke at have det store køkkenkørekort for at få succes med vores mad.

Vores holdning er nemlig, at du skal kunne skåle og småsnakke med gæsterne undervejs og samtidig har tid til at høre nytårstalen.

Og ja, maden kan afhentes på fem forskellige udleveringssteder (Amager, København K, Søborg, Vesterbro og Islands Brygge), hvor vi sørger for festlig stemning og rød løber. Hvis du foretrækker at køre den helt tilbagelænede stil, så leverer vi også på store dele af Sjælland mod et gebyr.

vegetar

Til de ikke kød-spisende

Slutteligt – hvad bør enhver M/K vide om Cofocos Nytårsmenu?
– At den er nem at få til at se ud præcis som på billederne. Ikke noget, der er en selvfølge med alle de mange nytårsmenuer, der bliver udbudt. Med andre ord – du kommer til at føle dig som byens mest kompetente kok!

Seks hurtige til Jonas Maltha: 

Hvor og med hvem, skal du selv holde nytår?
– Jeg skal afholde det i Brønshøj med venner og en farlig stor mængde børn. Vi bliver cirka 25, hvoraf halvdelen er børn, og den skal have fuld gas med en masse udklædning (tema er vist Brønshøj 2047) og et par veludvalgte raketter. Vi prøver at skære ned på det kinesiske pynt og skrammelfyrværkeri. Den store 2017-quiz skal naturligvis skydes af, og mon ikke vi kommer forbi både Eriksen, Trump og ubåds-Madsen?

Det største der er sket i 2017 for dit eget vedkommende?
– Det var en magisk aften med Cofocos restaurant- og køkkenchefer på Birkemosegård, hvor vi spiste sammen ude i marken under en stjerneklar himmel. Det var en aften, hvor hele måltidsoplevelsen – dvs. mad, vin, vejr, omgivelser og selskab – gik op i en højere enhed. 

Og hvad skal 2018 byde på professionelt og privat?
– Vi arbejder på at samle og konsolidere vores aktiviteter på tværs af Cofoco, så alle vores gæster altid oplever at et godt måltid ikke er dyrt, hvad enten det er en aften på Høst eller en salat i 7-eleven. Vi har desuden et par nye store projekter i støbeskeen i Cofoco, som jeg ikke kan røbe endnu, men dem glæder jeg mig til. 

Privat skal jeg forhåbentlig, hvis Københavns Kommune giver mig lov, bygge lidt flere kvadratmeter til min lejlighed ved at udvide til vores loft. Når man har ti tommelfingre, kan byggeprojekter virke lidt uoverkommelige. 

Jonas Maltha

Mød Jonas Maltha

Hvis du skal nævne det mest tossede nytårsminde til dato, hvad går det så på?
– Min kærlighed til fyrværkeri var klart størst præ-teenårene, hvor det var aftenens absolutte højdepunkt. Det betød imidlertid også, at jeg ikke havde udviklet hjernens fornuftcenter tilstrækkeligt, hvorfor jeg skulle fyre romerlys af ved at holde dem i hånden. Det gik godt, indtil det ikke gjorde, og et af dem sprang i hånden på mig. Ingen varige men, men resten af natten var hånden i isvand, hvilket var helt ulideligt, og 14 dage mere med hånden i plasticpose. Så nu er jeg en af de nørdede med sikkerhedsbriller.

Dit bedste tip til den 1. januar?

– At vente med alle nytårsforsæt til 2. januar.  

Til sidst: Hvad kendetegner en vellykket nytårsaften?
– At både børn og voksne fester sammen, til de falder omkuld og kan grine af de samme ting dagen efter.

Skal du lige kaste et blik på de forskellige muligheder fra Cofocos Nytårsmenu 2017? Mægtigt. De kommer her.

NYTÅRSMENU 345 kr.

Jomfruhummerbisque
Cremet suppe garneret med jomfruhummerhaler, syltet selleri, brødcroutoner stegt i olivenolie lavet på hjemmebagt brød, urteolie og frisk kørvel

Tournedos af stegt oksemørbrad
Boeuf serveret på jordskokkepuré med Pommes Anna, stegte svampe, syltede løg, trøffelsauce og brøndkarse

Gâteau Marcel på 70% Valrhona chokolade
Valrhona Grand Cru-chokoladekage med passionsfrugtcurd, luftig mascarponecreme rørt med vanilje, citronverbena, marshmallow, nougatine og passionsfrugt

NATMAD: Hotdog saml-selv-sæt
Cofocos gourmetpølser med Karl Johan og parmesan, stegte løg og grov remoulade samt Cofocos egen ketchup og sennep

VEGETARMENU 345 kr.

Cremet jordskokkesuppe
Brunet smør, syltet selleri, rodfrugtchips, ærteskud og urteolie

Jordskokkesuppe – garanteret cremet

Langtidsbagte og glaserede rødbeder
Hytteost, syltede solbær, belugalinser med timian og skalotteløg, brøndkarse, brødcroutoner og estragon

Gâteau Marcel på 70% Valrhona chokolade
Valrhona Grand Cru-chokoladekage med passionsfrugtcurd, luftig mascarponecreme rørt med vanilje, citronverbena, marshmallow, nougatine og passionsfrugt

Dessert

NATMAD: Tærte med kartoffel og porrer
Sprød tærte med mørdej lavet på smør, danske kartofler, danske porrer og æg

BØRNEMENU 150 kr.

Cremet jordskokkesuppe
Brødcroutoner stegt i olivenolie lavet på hjemmebagt brød, syltet selleri, ærteskud og urteolie

Tournedos af stegt oksemørbrad
Pommes Anna, grønne bønner og sauce espagnole

børnebord

Alt godt til de små!

Gâteau Marcel på 70% Valrhona chokolade
Valrhona Grand Cru-chokoladekage med passionsfrugtcurd, luftig mascarponecreme rørt med vanilje, citronverbena, marshmallow, nougatine og passionsfrugt

TILVALG MOD EKSTRA BETALING:

Vinmenuer – tre forskellige prisniveauer

Kanapeer – 90 kr. for 8 stk.

Kransekage – 50 kr. pr. 2 pers. eller tårn (8 pers.) 175 kr.

kransekage

Tårnhøjt nytår

Skrivelsen er præsenteret i samarbejde med Cofoco – og du kan både læse mere om og bestille deres herlige nytårsmenu her

Mere mad på My-Pleasure.dk her

Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk