Home Depeche Victoria Salomonsen – om Django, et polyamorøst kollektiv og ærlighed

Victoria Salomonsen – om Django, et polyamorøst kollektiv og ærlighed

written by Nicolai Klingenberg 11. februar 2018
Pin It

Mød Victoria Salomonsen

Hun har fundet sit kald, og det involverer blandt andet et kamera. Fra dette skal vi se en stribe svært stemningsfulde fotos, men vi skal også læse gode svar på de gængse Depeche-spørgsmål. Tag venligst vel imod Victoria Salomonsen – og forvent blomster ved en numse, en hidsig hund og to kvinder, der kysser.

Victoria Salomonsen – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Faktisk med en hel del! Jeg er lige blevet færdig på Fatamorgana, og jeg har været lidt nervøs for at komme til at stå stille og ikke helt vide hvad der nu skulle ske, men det viser sig så, at jeg har mega travlt med alt muligt godt.
Jeg skal lave en musik video for Leizure, en editorial for Common and Sense magazine og være med til at fotografere til en bog i februar, så det er bare mega spændende. 

fotograf victoria salomonsen

CÉCI på taget Januar 2018

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– “VEND DIG OM FOR FANDEN!”

hund

Hund på Christiania, november 2017

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg startede med at fotografere, da jeg var 14 år gammel. Mine forældre havde købt et småt digitalt sony kamera, som jeg endte med at bruge meget mere, end de gjorde. Jeg ville tage det med mig overalt, men især når jeg red lange ture på min gamle pony Django.

Jeg havde ikke ret mange venner dengang, så mit kamera blev lynhurtigt en måde for mig at slappe af på – og på en eller anden måde fik det mig til at føle, at jeg ikke var nødt til at leve op til alle mulige sociale forventninger.

Jeg begyndte nok at tage mit fotografi mere seriøst, da jeg var 17 år og for første gang fik mine billeder printet i et småt tysk magasin. Der fik jeg øjnene op for, at der var et hav af mennesker i denne verden, som også var interesseret i kunst og fotografi. Jeg tog på et sommerkursus på fatamorgana med Mette Frandsen og blev derefter bidt af den skole og dets miljø, så jeg færdiggjorde gymnasiet i 2016 og startede på Fatamorgana januar 2017 og er lige blevet færdig nu. Skolen har udviklet mig så sindssygt meget på alle mulige måder. Jeg er nu fuldstændigt klar over, hvor vigtigt fotografi er for mig, og jeg er først nu – efter Fatamorgana – klar over, at det er det her, jeg skal!

Victoria Salomonsen

Emma i sin stol Januar 2018

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg var for nyligt i Berlin for at lave min første kortfilms dokumentar om et polyamorøst kollektiv. hvilket var sindssygt skræmmende og super spændende (jeg har seriøst aldrig været så meget ude af komfort zonen). Nå, men jeg sidder så på et værelse med en af drengene. Jeg havde filmet ham tæt på, uden at vi havde sagt et ord til hinanden i 5-10 minutter, og jeg spørger ham så, om han ikke vil fortælle mig en historie. Han spørger mig om, hvad han skal fortælle, og jeg siger det må du helt selv bestemme, og her fortæller han mig så historien om, hvordan han havde boet i en lille by, hvor det var svært for ham at være queer og blive accepteret og så komme til Berlin, hvor han havde oplevet accept og virkelig for første gang fundet sin plads og følt sig tilpas. Han snakkede om det i 3 minutter uden pause. Det var simpelthen så rørende og så fint! De 5-10 minutter i stilhed – tror jeg – gjorde en forskel, for det han sagde, og jeg har aldrig før oplevet så stor en tryghed og intimitet med et menneske før.

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Bryde grænser og fordomme for andre og for mig selv.

død og pine

Tobias, maj 2017 (til bogprojektet “Død og Pine”)

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Mennesker – uanset køn – er efter min mening smukkest, når de er sig selv.

Amie og Lyne, Berlin april 2017 (til bogprojektet “Død og Pine”)

Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– For mig er spørgsmålet ikke så relevant. Jeg har oplevet en kæmpe hengivenhed og tryghed hos de mennesker, jeg har fotograferet. Jeg giver til dem, de giver til mig. De har været så sindssygt stærke, lært mig mange ting og fortalt mig historier hver gang. Dette er jeg evigt taknemmelig for. Jeg har fotograferet mænd det sidste halvår. Det mandlige køns seksualitet og sårbarhed har virkelig interesseret mig på det seneste.

Tobias i sin seng, maj 2017

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Nej, det tror jeg på ingen måde. Det lyder som en rigtig dårlig idé.

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når det er ærligt.

Majas tunge, november 2017

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg har ikke nogen bestemt person i tankerne. De personer, jeg for det meste fotograferer, er nogen, jeg støder ind i på min vej eller er så heldig at møde igennem venner og bekendte. Det slår ligesom et klik i mit hoved, når jeg møder en person, jeg skal samarbejde med (fotografere), og jeg kan ikke få personen ud af mit hoved, før vi har lavet noget sammen. Jeg ved bare, at jeg er nødt til at fotografere de her mennesker, og jeg går i selvsving, hvis jeg ikke giver mig selv den forløsning.

gina

Gina på mit gulv, november 2017

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Man går aldrig fejl af ærlighed og humor 🙂

Louie, oktober 2017 (Still fra mit film projekt “WE DANCE”)

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Det kan man på Instagram her, på Tumblr her og på linket hos Fatamorgana her

Brock

Brock, oktober 2017 (Still fra mit filmprojekt “WE DANCE”)

Tre hurtige til Victoria Salomonsen

Hvad byder resten af din vinter på?
– Min egen fødselsdag den 25. februar, en tur til Paris, hvor jeg skal besøge min veninde Karo, en tur til New York og en masse foto.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
–  Louise og jeg der leger Grand Theft Auto på set med Anne Sofie Madsen.

telefonfoto

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Min søde veninde Emma har det med at ringe til mig og invitere mig til middag i sin lejlighed. Det er generelt altid virkelig hyggeligt. Hun er en god kok, så det er altid gode ting, hun laver, og hun får mig bare til at føle mig så meget hjemme.

Du kan læse talrige andre fine interviews om foto på My Pleasure her

F A C E B O O K

Pin It

You may also like