Home Ure Limiteret guld fra Sverige – Sjöö Sandström Royal Capital

Limiteret guld fra Sverige – Sjöö Sandström Royal Capital

by Nicolai Klingenberg

Sjöö Sandström Royal Capital – svensk-schweizisk alliance

Der sker ting og sager på den anden side af Øresund, og i dette tilfælde skal vi have et kig på et armbåndsur, der går under navnet Sjöö Sandström Royal Capital. Du får 18 karat guld, to varianter og en begrænset produktion på 30 eksemplarer af hvert ur.

Sjöö Sandström Royal Capital

Værsgo – 30 eksemplarer er i spil.

Man kan sige meget om svensken – personligt vil jeg mægtig gerne fremhæve særligt stockholmernes evne til at klæde sig elegant. De har for vane at spise frokost ude ganske ofte – grundet lange frokostpauser – og man er ikke så bange for at sætte pris på det gode i tilværelsen. Det er i hvert fald nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig under rejser i den svenske hovedstad.

Sjöö Sandström Royal Capital

Det er ikke Stockholm, men det er stadig pænt. Værket kommer jeg retur til senere.

Der var også noget med et dansk tøjfirma…

Jeg stiftede bekendtskab med det svenske urfirma Sjöö Sandström, da jeg blev gjort bekendt med et samarbejde, som urfirmaet havde indledt med klædekonglomeratet NN07. Kort fortalt bestod samarbejdet af en lille produktion på syv armbåndsure, som lynhurtigt blev solgt. Jeg var en heldig kartoffel og fik fingrene i et af urene. Det foregik i 2011 – og artiklen kan genlæses her

Et ældre foto af NN07 & Sjöö Sandström modellen

Denne gang springer jeg dog nok over, for selvom lysten til det nye Sjöö Sandström Royal Capital i den grad er til stede, så er prisen denne gang en anden. 168.800 svenske kroner lyder prisen på – til gengæld får du et ur af 18 karat guld med enten blå eller sølvfarvet urskive.

Sjöö Sandström Royal Capital

Den lyse variant med sølvfarvet skive

Sjöö Sandström Royal Capital dial

Den mørkere variant af Sjöö Sandström Royal Capital

Uret hørmer af underspillet elegance og et dikkedar-frit design: To visere, small seconds og dato, som er pakket ind i en omgang nydeligt guld, der syner mere børstet end poleret og skinnende.

Vi snupper lige et par sekunder, hvor vi kommer rundt om det nye guld.

Anno firserne…

Sjöö Sandström har i øvrigt skabt ure siden 1986, hvor to ur-begejstrede ingeniører valgte at skabe noget nyt. Første model – Automatic S1 – kom i 1993, og det ur vandt en designpris i sverige for “excellent design” (der må stadig klappes) i 1995. Siden da har Sjöö Sandström begået over en håndfuld modeller, som både har været med mekaniske værker, men også mekaniske med quartzdrevne tilføjelser – blandt andet for det svenske flyvevåben.

Sjöö Sandström automatic

Den første produktion fra 90’erne…

Det tikker lystigt

Værket i det nye Sjöö Sandström Royal Capital har man udviklet sammen med schweiziske Vaucher Manufacture, og du får syn for sagen via urets glasbagkasse. En mikro-rotor driver værket, som har en tykkelse, eller højde om du vil, på 2,9 millimeter. Det for øvrigt første gang, at et svensk urfirma har samarbejdet med Vaucher Manufacture – udbuddet af svenske urfirmaer er dog heller ikke svimlende, men det er stadig en flot alliance.

Sjöö Sandström Royal Capital

Sikke nydeligt!

Innovativt spænde

Du spænder uret om dit håndled med en sort eller brun alligator-rem, og hele molevitten spændes og lukkes flot til via et spænde af 18 krat guld, som har en fiks, flot og nem justeringsfunktion, som gør det nemt at justere og tilpasse, hvor stramt eller løst uret skal sidde.

Sjöö Sandström Royal Capital

Buckle up…

Du kan se mere til Sjöö Sandström lige her

Sjöö Sandström Royal Capital

For og bag vol I

Måtte du ønske at kende til min foretrukne af de to modeller, så falder mit valg på den blå variant. Den finder jeg særdeles klædelige med sig mørkere udtryk. Begge modeller har i øvrigt en diameter på 40 millimeter.

Sjöö Sandström Royal Capital

For og bag vol II

Flere ure på My-Pleasure.dk her

Like og løjer på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk