Home Rejser Nimb Roof – en City oase med vin, musik, svømmepøl og grill

Nimb Roof – en City oase med vin, musik, svømmepøl og grill

by Nicolai Klingenberg

Kom med på toppen – Nimb Roof er en realitet

Ved du, hvad jeg missede den anden dag? En flot fremvisning af noget nyt. Gud ske tak og lov for pressetjenersterne, for på trods af min manglende deltagelse, kan jeg alligevel nedfælde et par ord om “nyheden”. Det handler om Nimb Roof, som er en del af Nimb Hotel. Med deres seneste tiltag, er hotellet landets først med roof-top pool.

nimb roof

Så skal vi i den københavnske luksusbalje…

Inden du måtte overveje at korse dig over en udendørs svømmepøl på taget et et hotel med københavnske breddegrader, skal du vide, at bassinet er opvarmet. Året rundt. Så langt, så godt.

Nimb har høstet flere flotte priser for deres hotel, og jeg selv huseret på stedet et par gange – til middag, bryllup, vinsmagning og jeg-skal-give-dig. Det er et hyggeligt “hus” med rummelige værelser, luksus fra panel til stuk og talrige muligheder for at spise godt.

Se for eksempel denne herlige skrivelse fra et besøg på Nimb Brasserie, hvor der var ild ved bordet…

Mod strømmen…

Den førnævnte pool er selvsagt specialdesignet, og gæster med hang til crawl og bryst kan glæde sig over, at få modstrøm i bassinet, så de 60 kvadratmeter pludselig kan virke større,  når der skal køres svømmebaner i motionenes tegn. Festlighederne og nytænkningen stopper dog ikke her, for i den kommende tid vil Nimb Roof holde særlige kom-sammener på taget. Det sker under mantraet Summer in the City – og det vil foregår tre gange om ugen.

nimb roof

Vue mod Rådhuset

Det hele handler selvsagt om at skabe noget “nyt” til de besøgende. Holder vejret, udvider man sæsonen længere end planlagt, som netop nu lyder “til og med august”. Og hvad kan man så forvente? Om tirsdagen er der grillaftener under åben himmel, hvor rosé baren sørger for ad libitum servering, mens øretøjet kan pleases om torsdagen, når agendaen foreskriver Nimb Nights Open Air, men lørdagen står i Saturday Night Live med cocktails fra swimmingpool baren og gæste diskjockeys.

Du kan læse mere om sommerens agenda hos Nimb her

Nu også med work-out

Nimb har har mere i støbeskeen – blandt andet et fitness- og wellness tiltag, som ser dagens lyd og gæsternes afsvedne kalorier fra august måned. Man tilbyder månedlige medlemsskaber til 2.500 kroner, og er du langtidsorienteret, kan du erhverve dig et årskort til 25.000 kroner.

Vi stiller afslutningsvis om til René Jasper Thomsen, som er Nimbs chefdesigner. 

Der er mere rejserelateret indhold på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk