Pangea CPH slog dørene op på Skovriderkroen
Folkene bag Pangea CPH har slået sig på flere åbninger, og i lørdags var jeg til en af disse. Christoffer og jeg ankom majestætisk på cykler, da en ting var sikkert: Parkeringsforholdene tillod ikke brug af bil. Nuvel. Vi parkerede lidt derfra, da cykler kan være i høj kurs, når folk vil hjem, men nok om transporten. Vi skal til til bords lige straks.
På vej.
Indrømmet. Jeg har været ganske spændt på det nye sted, for Skovriderkroen har lagt gulv og borde til mange underholdende aftener i mit voksenliv – både til private fødselsdage, middage på restauranterne og en tur på dansegulvet, men alle æraer har sin ende.
Sagen kort? Pangea CPH er en “dinner club” – der er en seating, talrige retter på en forholdsvis fast menu, som det dog er muligt at opgradere. Syv punkter til 395 kroner. Maden laves af nabomatriklen Mash, og man forventer i øvrigt, at kroen generelt vil blomstre med Pangeas tilstedeværelse: Måtte de have udsolgt, findes der to andre restauranter, og er et hold gæster fra en af de to restauranter pludselig festlystne en lørdag, kan disse betræde Pangea efter maden. Smart nok.
Klar-parat
Vi bliver placeret i en flot kupe – side om side og lige bag diskjockeyen, som denne aften er Jean von Baden. Jeg mindes at have hørt et interessant radioprogram med ham, hvor han fortæller om, hvordan han har omskolet sig selv – der er nu langt mindre fest og halløj i hans tilværelse. I stedet handler det om – som jeg husker det – psykoterapi og familieliv. Og han er glad, fortæller han. Det er jeg glad for at høre. Musikken er også glad – uden at være fjollet. Lad os bare kalde det et stemningsfuldt lydtapet.
Halløj i salen
Vi er hverken de første eller sidste, der ankommer. Men pludselig går det stærkt – og Pangea er fyldt. Der er ikke ret meget smart i en fart at spore, men nærmere glade mennesker, der har glædet sig til i aften. Aldersgennemsnittet er modent. Jeg tror ikke, jeg ser nogen (eller ret mange), der er under 30 år.
Snacks med videre
Men hov. Der kom lidt til bordet. En frisk krukke med ditto grøntsager samt hummus, pesto, salsa samt moden serrano skinke. Og brød i flere afskygninger. Vi handler en flaske hvidvin hertil.
Grønne toppe, vand og vin
Vi hilser på rare folk, der kommer livemusik, stemningen stiger, og så kommer der indiske samosaer til bordet med kylling og frisk dressing. De er brandvarme – og det er ganske flot, når der er så mange, der skal bespises tæt på samtidigt på en åbningsaften.
Festen fortsætter med bagt slethvar, et vegetarindslag med blandt andet couscous, appelsin, tahin og granatæble, og dernæst et sceneskift til kalveculotte fra Uruguay med spidskål, hoisin dressing og urter – og i øvrigt “kun” et par skiver steg. Hov – der er også en dessert i spil i form af en sprød cannoli med skum af sommerbær.
Vor menu. Og andres.
Samlet set? Aldeles glimrende. Om samosaerne var hjemmelavet ved jeg ikke, og jeg kunne godt have tænkt mig en let præsentation af maden – retterne blev blot sat venligt på bordet af et ditto personale, men jeg er sikker på, at retterne sidder på rygraden fremadrettet. Derudover satser jeg også på, at regnskabssystemet er bragt i orden, således jeg fremover ikke bliver kontaktet for at fremvise dokumentation for betaling af middag og drikkevarer…
Neon ved WC’erne
Vi rejser os. Middagen er veloverstået, og vi spadserer lidt rundt. Goddag, hej og længe siden. Og se lige den ny-indrettede terrasse. Det er flot, er det. Og genkendeligt. Trappen er, hvor den også var sidst, og du venter ikke længe på servering i baren – hverken nede eller oppe.
Det var en en flot aften. Virkelig. Vi tog hjem, (lidt) før de lukkede (der er også en dag i morgen og alt det der), men jeg kan ingenlunde afvise, at jeg kunne vende retur igen. Husk på, der kun vil være åbent en dag om ugen – og det er lørdag.
Missede du podcasten med Kim Thurmann, som fortæller om Pangea CPH og konceptet, kan du høre den her
MY-PLEASURE.DK PÅ FACEBOOK HER
