Home Ure Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy – hurra for havdyr

Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy – hurra for havdyr

by Nicolai Klingenberg

Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy – om på skjoldet

Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy – hold da fest et langt navn til et ur. Men ikke desto mindre er det et ur, der bakker op om noget gevaldig vigtigt: Skildpadder. Det er den korte historie – den lidt længere begynder i 1959…

certina ds

Hos Certina har man lavet ure i mere end 130 år. Blandt andet på denne “fabrik”.

1959 var nemlig året, hvor The Sea Turtle Conservancy blev etableret, og den organisation er dedikeret til at beskytte skildpadder. Samme år blev Certina DS konceptet også lanceret – DS står for Double Security, og det er en særlig konstruktion, som gør uret særdeles robust. Men ved du hvad? Certina valgte også at bruge en skildpadde som logo til DS-modellerne. Og nu begynder der at tegne sig et meningsfuldt billede.

Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy

En flot padde: Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy

Certina er nemlig stolt og økonomisk støttende partner hos The Sea Turtle Conservancy, og da begge skildpaddefans nu fylder 60 år, bliver det fejret med et særligt ur.

Og lad mig lige have lov at klappe i hænderne og på skjoldet af en imaginær skildpadde. Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy er nemlig prissat til 6.600 kroner – og for den pris får du et dykkerur, der tåler 300 meter vand, og som har et mekanisk urværk med automatisk optræk (et ETA værk i øvrigt) og hele 80 timers gang-reserve.

Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy

Hele pakken, som man siger

Mere? Okey-dokey. Du får datoangivelse, en urkasse på 43 millimeter (den måtte godt have været mindre for min skyld, men når nu uret også opererer i den gode sags tjeneste, går det nok). Der er lavet en variant med gummirem og en med stållænke, hvor gummivarianten er den dyreste sjovt nok. Det skyldes måske, at der følger en dykker-udvidelse med til gummiremmen, så du kan spænde uret uden på dykkerdragten.

Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy

Råt og maskulint

De to special editions er udstyret med en særlig farve på sekundviseren, som matcher the Sea Turtle Conservancys logo farve, mens bagsiden har gjort brug af “fondens” logo. Du får desuden en drøn raffi nøglering, en jubilæums badge og en særlig boks til uret, som har form som en … skildpadde. En del af salget vil blive skubbet direkte videre til Sea Turtle Conservancy for at støtte arbejdet med at beskytte havskildpadderne og disses leveområder.

Certina DS Action Diver Sea Turtle Conservancy

Bagkassen

Det var ordene om uret. Noter dig endelig, at det altså fint kan lade sig gøre at få et dykkerur til en flot pris, som samtidig har en flot gang-reserve og støtter et godt formål.

Er du begejstret for ure? Jeg forstår dig – og der er heldigvis flere hundrede artikler at komme efter i ur-kategorien her

 

Prøv Facebook før din nabo – lige her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk