Jeg er den mest undergrundsorienterede type, du kan opstøve, men jeg finder det alligevel interessant at blive en smule klogere på nogle af de ting, der foregår “under radaren” – og særligt når sagerne så når ud til den forholdsvis brede offentlighed. Her handler det om Audemars Piguet Alyx, som er baseret på et Royal Oak…

Audemars Piguet Royal Oak Alyx – og bare vent for der er ændret mere end urskiven…
Tag nu gutten Matthew M. Williams – han er kreativ, fra Amerika og nu boende i Italien. Han har arbejdet med tøj og sko – og nu også ure. Det er sket i samarbejde med modifikationshuset Mad Paris, og uret, det hele handler om, kommer fra Audemars Piguet.

Jeg ved snart ikke – det er i hvert fald ikke kærlighed ved allerførste blik
Matthew M. Williams arbejder under firmanavnet Alyx (faktisk hedde firmaet 1017 Alyx 9SM for at gøre det endnu mere mystisk). Nå – når Alyx giver sig i kast med et samarbejde, så kan det blandt andet involvere et særligt spænde (på smykker, bælter og lignende), og det er nu, puristerne skal holde sig for øjnene, for på det Audemars Piguet Royal Oak, der er røget under modificerings-værktøjet), har man ikke blot nyfortolket den absolut ikoniske urmodel ved at udskifte den genkendelige tapisserie urskive, men man har også kaseret det klassiske foldespænde.
Spændet har navnet “cobra buckle” og er en genkendelig signatur fra Alyx, når der rumsteres med bælter og lignende.

Kobra spænde
Mad Paris – som er den bærende ur-del i projektet – delte også nyheden om Audemars Piguet Alyx på Instagram…
Resultatet? Absolut minimalistisk, køligt og metallisk, hvis du spørger mig. Det er nok en kende for sterilt til min smag, men finder projektet modigt.

Alyx på urksiven
Er du ikke så ferm til ure uden timemarkører, må du nok øve dig lidt, når uret er blevet dit, da skiven er blottet for hjælpemarkører.

Samling og smugkig til urværk
Måtte du have interesse i uret, skal du kontakte Alyx direkte – for eksempel via hjemmesiden her
Leder du i stedet efter et originalt Audemars Piguet med evighedskalender, kan du læse om et sådan her
Audemars Piguet Royal Oak Ultra-Thin Perpetual Calendar – en evighedskalender på 6,3 mm
Leder du efter Facebook, foregår det her