Home Ure Zenith El Primero fylder fifty, og det bliver fejret med platin

Zenith El Primero fylder fifty, og det bliver fejret med platin

by Nicolai Klingenberg

Zenith El Primero – et one off som er en konge værdig

Er det alle tiders at vinde en guldmedalje? Sikkert – jeg har aldrig vundet en (eller dystet om, hvis ret nu skal være ret), men der findes et materiale, som jeg finder en kende mere eksklusivt. Det er platin. Men er materialet flottere? Det vil jeg ikke være dommer over. Men det er tungt – og så er det udseendesmæssigt mere underspillet end guld. Og det er denne variant af Zenith El Primero lavet af.

Zenith El Primero platin

Dagens ur er lavet i ét eksemplar – og dette af platin…

Nuvel. Urhuset Zenith har en model, som går under navnet El Primero, og den fylder 50 år i år, hvilket – ikke overraskende – bliver fejret med en one-off model af (ta-daa) platin… Og jeg skal da i øvrigt ellers love for, at der har været talrige 50-års jubilæumsskrivelser i spil på det seneste – det vidner blot om, hvor meget flot der kan komme ud af en (årgang 19)69’er.

zenith el primero platinum

Fladt, men tungt

Måske ved du, at Zenith førhen har leveret chronograph urværker til Rolex modellen Daytona? Og det faktum, at det ikke længere er en realitet, har gjort, at priserne på Daytona modeller med Zenith værker er eksploderet. Men vidste du, at den franske kong Ludvig den 15.  erklærede at det sjældne platin, som det eneste metal, der passede sig for en konge? Det skete  i det 18. århundrede. I øvrigt blev platin omtalt for første gang i 1557 (i Europa), og den dag i dag er stoffet det 78. grundstof med betegnelsen Pt i det periodiske system.

Zenith El Primero platin

Den eneste ene…

Ikke mere kemi-temi for nu – tilbage til Zenith. Biksen har lanceret talrige hurra-vi-har-været-her-i-50-år-varianter, men sagen her er den mest fornemme af dem alle. Udover at være skabt i platin, så kan du kaste et blik på urskiven – den er lavet af lapiz lazuli, som du måske kender som naturstenen lasurit. Det faktum gør urskiven unik, men det sådan set underordnet, da uret kun bliver lavet i ét eksemplar.

zenith el primero platinum

Uret gør ikke umiddelbart noget støjende væsen af sig

Det vildeste? Uret kommer med en international garanti, som lyder på 50 år. Halvtreds år. Det er en rekord i sig selv, men det er angiveligt også et – veludtænkt – marketingstunt. Jeg skyder nemlig på, at prisen bliver høj, da uret skal på auktion hos auktionshuset Philips.com til november.

Måtte du vinde auktionen med platinbanditten Zenith El Primero – eller et af de andre, der ryger under hammeren på The Geneva Watch Auction X, kan du glæde dig over, at en del af de indkomne kroner vil blive doneret til Zoe4Life, som er en schweizisk non-profit organisation, der bakker op om Childhood Cancer International network.

zenith platinum

Bliv flot i blåt (og platin) – jeg er i øvrigt helt tosset med de retro-inspirerede trykknapper til chronographfunktionen

Mere om auktionen her

Der er mange flere ure på My-Pleasure.dk her

Stil tiden med My-Pleasure.dk på Facebook her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk