Home Ure WH&T: Urmager-eleverne har sat et skoleur i produktion

WH&T: Urmager-eleverne har sat et skoleur i produktion

by Nicolai Klingenberg

Har du hørt om Wild Horologists & Team? De er også kendt som WH&T (det skal udtales som “what”), og hvis du tænker “Hvad?” (hø-hø), så forstår jeg dig. Om ikke andet så får du lidt om sagen i denne historie.

what chronograph
Hvad er det? Det er WH&T…

En gruppe urmagerstuderende har sat sig for at skabe et ur – og det foregår i et såkaldt uafhængigt træningscenter i LaChaux-de-Fonds, Schweiz. Det endelig mål var at skabe et funktionsdygtigt “skoleur”, og det mål er nu en realitet i form af uret LCF888, som kommer i seks varianter.

what wh&t
De seks

Og hvad har vi så med at gøre? Det skal jeg skrive dig: Et mekanisk armbåndsur med automatisk optræk og chronographfunktion. Selv siger WH&T, at uret er “sporty, contemporary and ultra-high quality.”

what watch
Væsentlig fakta

Uret får et semi-skeletteret urværk, som udelukkende er fremstillet til denne model, og som består af 245 dele. Man har gjort det kompatibelt med værket Valjoux 7750, som er ganske stabilt og muligt at skrue på for de fleste urmagere. En smart tanke, da fremtidig servicering af uret dermed ikke behøver blive en udfordring.

what chronograph
Wrist-skud

Ligner det noget, du har set før? Det synes jeg – eller der er i hvert fald nogle referencer til andre ur-huse og modeller. Til gengæld er prisen ganske anderledes, og den ligger på knapt 10.000 kroner.

WH&T
Profitten kan være svær at få øje på

 WH&T is not a brand, and therefore doesn’t need to apply a big mark-up to the real cost of the product. In fact, one of the things that make our project unique is surely that we are only aiming to break even — no more and no less. The calculation is quite simple: the overall budget divided by the number of units to be sold = the balancing point!

Nuvel. Er det noget for dig? Jeg kan afsløre, at alle modellerne er af stål og monteret med en keramisk lynette – og en enkelt er guldbelagt. Alle modeller tåler i øvrigt vand til 100 meter og er monteret med en integreret gummirem. Gangreserven lyder på 48 timer.

Samtlige ure har sit eget nummer og produktionen er begrænset til mellem 50 og 300 eksemplarer. Diameteren er opgivet til 41,7 millimeter, men det er diametermålet på selve lynetten og ikke urkassen, så et reelt bud er nok nærmere 43-44 millimeter. En let moppedreng med andre ord.

Min personlige favorit af de seks. Noter dig også gerne den blærede datoring, som er synlig hele vejen rundt

Uret er netop nu til salg på Kickstarter her – og priserne vil stige efter kampagnen, lover WH&T.

Der er mere ur-stof på My-Pleasure.dk her

Facebook finder du her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk