Home Ure James Bond – No time to Die. Og lidt om hans nye Omega

James Bond – No time to Die. Og lidt om hans nye Omega

by Nicolai Klingenberg

Bryder du dig godt om James Bond? Alle tiders. Det gør jeg også. Til april kommer der endnu en filmisk saga med manden, der kan mere end de fleste. Så langt, så godt. I denne artikel skal du blandt andet se traileren for den nye film, No time to Die, men først skal vi omkring hans nye ur.

Omega Seamaster Diver 300M 007 Edition
Dagens agent-ur: Omega Seamaster Diver 300M 007 Edition

Det er kosteligt at være agent, og det er kosteligt at være ur-sponsor i en agentfilm, men det ved Omega, for siden 1995 har der siddet Omega på Bonds håndled. “Men oprindeligt og ifølge Ian Flemming var det da…?” Yes. Et Rolex. Men nok om det.

Omega Semaster James Bond
På sned.

Uanset hvilket urbrand, der har siddet på 007’s håndled, så har det ofte været muligt at handle et lignende ur – i nogle tilfælde også et af de ure, der har været brugt i filmen – og med den nye Bond-films komme, er devisen den samme, og det i kraft af lanceringen af Omega Seamaster Diver 300M 007 Edition.

James Bond
Test-setup

Uret har en diameter på 42 millimeter og er lavet af titanium. Letvægter-sagen er desuden monteret med et patineret look i form af både roterbar lynette og urskive, som hælder mod det brunlige. Jeg klapper i øvrigt i hænderne over, at 007-brandingen har fundet vej til urets bagside – jeg ville decideret fravælge et ur, som synligt skiltede med 007-referencer.

James Bond
Cifre og militær løjer drysset med agent referencen

Uret tåler masser af magnetisme (15.000 gauss for at være helt præcis), og det mekaniske urværk med automatisk optræk holder sig kørende i 55 timer – værket er i øvrigt et såkaldt Certified Master Chronometer, som lover flot præcision.

Rundt om uret i en film? Så gerne.

Er alt så fryd og gammen? Næsten. Pilen på urets forside er en reference til britiske militær-ure (numrene på bagkassen ditto) – havde det været et “ægte” militærur, ville det være aldeles fascinerende at eje sådan en laban, men for mit vedkommende finder jeg “lånet” af de militære referencer for søgt.

Dagens agent-ur: Omega Seamaster Diver 300M 007 Edition
Pilen findes lige over 6-markeringen

Uret kan leveres med både Nato rem eller en (langt mere) nydelig titanium meshlænke. Jeg må lige – her på falderebet – medgive, at uret er vokset på mit under billedkiggeriet, som har været en naturlig del af tilblivelsen af denne skrivelse.

Prisen? 66.900 danske kroner – og måtte du vælge en variant med nato-rem, slipper du med 59.000 kroner.

Til allersidst, skal du have den æggende trailer for den nye James Bond film, No time to Die.

Skal du have mere Bond og Omega, så se denne her artikel

F A C E B O O K E R H E R

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk