Home Ekvipering PRO-Keds & Les Deux – bliv godt og amerikansk gående

PRO-Keds & Les Deux – bliv godt og amerikansk gående

by Nicolai Klingenberg

For lige omtrent ni år siden fik jeg besøg i mit hjem. Den unge mand, der kiggede forbi, hed Andreas. Det hedder han i øvrigt stadig, men han kiggede forbi i anledning af hans drøm om at skabe et tøjmærke. Drømmen blev til virkelighed og hedder den dag i dag (stadig) Les Deux.

Pro-Keds Les Deux
Lidt af dagens gangbare nyhed….

Nuvel – ikke mere nostalgi. Vi springer direkte til biksens senest tiltag, som er en gangbar alliance med relationer til Amerika. Jeg har været i dialog med Nick Nissen, som kunne hjælpe mig med at blive klogere på det seneste eventyr – og så kan du faktisk komme til flot torsdags-kom-sammen med både dit og dat….

Nick – hos Les Deux har I taget syvmilestøvlerne på og allieret jer med et udenlandsk skobrand. Hvad er den korte historie?
– Vi er evigt og altid på udkig efter interessante og inspirerende samarbejdspartnere. I takt med at vi vokser i udlandet, så bliver disse collabs en vigtigere og vigtigere del af vores tilstedeværelse – og lige netop på sko passede det helt perfekt, da det stadig er et område, vi har i indkøringsfasen.

PRO-Keds og Les Deux
PRO-Keds og Les Deux – en realitet netop nu

Hvordan kom idéen på tegnebrættet?
– I vores søgen faldt vi over PRO-Keds, som har en virkelig interessant historie, hvor de bevæger sig igennem den amerikanske basketballkultur, over til at blive en New York sko, for derefter igen virkelig at brage igennem som en del af starten af hele hip-hop kulturen. De var ganske enkelt for interessante til, at vi kunne holde os fra at kontakte dem, og heldigvis var deres kreative direktør Chris Bonenfant 100% med på idéen, og inden længe sad vi midt i designprocessen med dem i Boston.

Hvad skete der hernæst?
– De første par designmøder gik helt klart på at finde frem til hinandens DNA, og hvordan vi implementerede dette i kollektionen, så det var et produkt, vi begge kunne stå inden for. Dog var der fra starten en rimelig klar vision, og dette gjorde også, at der hurtig blev skabt en retning for kollektionen, som ligner den endelige. Det, der tog længst tid, var implementeringen af detaljer, der er med til at give det sidste DNA til kollektionen og gøre vores collab unikt.

Vi havde både deres kreative hold på besøg her i København og havde flere møder på deres kontor i Boston, inden vi kom frem til det endelige resultat, og den færdige sko stod klar, men nu det endelige resultat er her, så er vi meget stolte af det endelige produkt.

pro-keds les deux
Hele molevitten – og drøn nydeligt, synes jeg

Hvad har Amerika og Danmark af brugbare forskelle og ligheder, når det kommer til herreekvipering?
– Set fra vores side så har amerikansk mode en helt tydelig sportsinspirationskilde i stort set alt, de laver. Dette – kombineret med deres lyst til at presse grænserne – gjorde, at vi fik nogle sindssygt gode snakke, og vi blev udfordret på vores normalt mere minimalistiske og skandinaviske klare linjer og design. Så det skandinavisk stilrene og det sporty Amerika har her skabt noget nyt fra vores begges sider, og vi har rykket/inspireret hinanden til noget, vi alle kan være stolte af.

Og mere konkret: Hvad er der kommet ud af samarbejdet? 
– Helt konkret kommer vi med en minikollektion bestående af fire par sko, hvor der er lidt for en hver smag, men hvor det er helt tydeligt, at det er et collab imellem Amerikanske PRO-Keds og Danske Les Deux.

pro keds
Lidt amerikansk stemning – men det virker også i Danmark

Hvad koster fødtøjet, og hvor kan det fås? 
– Vi kommer med to forskellige sko, der hver især kommer i to farver og ligger i prislejet 699 til 899 kroner…

Hvad kan vi se i fremtiden af lignende konstellationer? 
– Vi har stort fokus på at lave inspirerende collabs i fremtiden med fokus i Danmark, men især også internationalt. Vi kan ikke afsløre for meget endnu, men I skal glæde jer til at se nogle af de ting, vi kommer med. Det næste store, vi har, bliver bæredygtigt i en sådan grad, at vi fisker alle de materialer, vi skal bruge, op af havet – og så har vi slået os sammen med en af det helt store inden for bæredytighed…

Du kan fejre skoens komme med burgers og pilsnere på torsdag, og det er gratis at deltage. Læs mere her

Så du videoen, hvor Andreas og jeg talte om at være en far med fart på? Se den her

Kig med på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk