Home Ure Oris Hölstein Edition 2020 – bronzealderen længe leve

Oris Hölstein Edition 2020 – bronzealderen længe leve

by Nicolai Klingenberg

Nogle vil mene, at man ikke vinder en sølvmedalje, men taber en guldmedalje. Det er hårde ord. Men hvad så med bronze? Hos Oris er man ikke i tvivl – det er materiale, der “holder”. Og jeg enig. Omend jeg ikke ejer et bronzeur, så har jeg set talrige – og særligt patineringen er imponerende. Bronzen ires og ændres gevaldigt. Nå – tag godt imod Oris Hölstein Edition 2020…

Oris Hölstein Edition 2020
Oris Hölstein Edition 2020 – af bronze, der ved første øjekast ligner guld

Der er ikke noget nyt i bronze – det var for eksempel bronzealder for over 3.000 år siden, men det nye i dette tilfælde er, at Oris har lanceret en ny serie af ure, som hylder firmaets ophavsby, Hölstein. Udgangspunktet for netop Oris Hölstein Edition 2020 er en Divers Sixty-Five Chronograph, som er limiteret til 250 eksemplarer.

Oris Hölstein Edition 2020
Leveres i drønsmart kasse…

Uret måler 43 millimeter og har desuden mekanisk urværk med automatisk optræk. Power reserven lyder på 48 timer, og urskiven er guldbelagt og minder om selve bronze-farven. I øvrigt er det første gang, at man fra schweizisk produktion har lavet en lænke af massivt bronze, så hatten af for det. Oris har dog lavet bronze ur før – blandt andet uret herunder

Stålet er dog stadig i spil på Oris Hölstein Edition 2020 – der er stål foldespændet og på urets bagkasse. Bronze er blødt, og dermed ikke en holdbar løsning som materialevalg til foldespændet. Bagkassen er pyntet med urets nummer, men også Oris bjørnen, som er husets “maskot”. Formålet? At få dig til at smile. Jeg ved ikke, om det virker på dig, men det gjorde det på mig.

Oris bear
Bjørnen aka Bamsefar

Uret kommer til af koste 54.000 danske kroner, og det kan “kun” handles via Oris butikker, Oris’ egen webshop samt forhandlere, der måtte have adgang til selv samme webshop. Man lover i øvrigt, at Oris Hölstein Edition 2020 er det første af flere ure – jeg håber, at der også kommer en lidt mindre model uden chronograph, men stadig i fuld (eller så godt som) bronze.

Oris Bronze Hölstein Edition 2020
Udstrakt
Oris Hölstein Edition 2020
En flot bronzemedalje…

Vi runder af med en Oris ambassadør, der har skrevet en sang…

Der er flere ure på My-Pleasure.dk her

Facebook er her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk