Sad du og ventede på et herligt interview med en eftertænksom fotograf, som gerne må være kvinde og hedde Paula Duvå? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Det skal nemlig handle om Paulas virke som fotograf, tankerne bag og alt det i mellem.
Paula – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jeg er i gang med at prøve at finde ud af, hvad mine billeder egentlig handler om; Jeg kigger på dem på computeren, jeg printer dem ud på papir, jeg hænger dem op på væggen, jeg kigger på dem igen, jeg hænger dem ved siden af hinanden og ser, om der opstår magi. Jeg tror, at jeg har gang i en undersøgelse af, hvad fotografiet kan strækkes til, og hvilken form for virkelig information fotografiet bærer på.
Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Jeg er ret opmærksom på ikke at hvile for meget i en genkendelig stil. Fotografi er et svært medium at arbejde med i øjeblikket; alle kan fotografere, der er flotte billeder over alt, og man kan som fotograf let få lyst til at skabe sig en genkendelig og defineret visuel stil for at skille sig ud fra mængden. Det, synes jeg, er ærgerligt og ret kedeligt. Skulle jeg alligevel forsøge at beskrive min stil, vil jeg nok sige, at mine billeder viser iscenesatte hverdagsagtige scenarier og objekter i farver.
Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Det kom snigende. Da jeg var teenager, ville jeg være filminstruktør. Jeg fandt ud af, at det var alt for besværligt, at det går stærkt, og at man ofte er nødt til at alliere sig med en masse mennesker. Jeg købte mig i stedet et digitalkamera og begyndte at fotografere, hvilket var langt mere overskueligt. Et par år efter startede jeg på Glasgow School of Art, og det var nok først her, at det gik op for mig, at jeg havde valgt fotografi.
Ret tilfældigt, men det giver god mening. Jeg elsker fotografi. Det er et demokratisk medie, og det er ekstremt manipulerende, selvom det ligner virkeligheden. Jeg vil dog stadig gerne være filminstruktør.
Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– I sommer fotograferede jeg fly til et flyshow i Roskilde. De to kandidater til Forsvarets nye indkøb af kampfly blev præsenteret in action. Det var den mærkeligste kombination af familier med hotdogs og sodavand i sommervarme blandet med krigsmaskiner og rigtig mange penge.
Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg vil gerne opfordre til at stoppe lidt op og se ordentligt efter.
Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Kønnet afgør ikke mængden af smukhed. Jeg synes ofte, at gode mennesker er smukke.
Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– Det ser jeg ikke som en fordel.
Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Man skal i hvert fald være dygtig til at se – både fotografiet og situationen det skabes i.
Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når det får mig til at kigge på virkeligheden på en lidt anderledes måde. Eller hvis det er så flot/vildt/smukt/rørende/simpelt, at det ikke vil forsvinde fra mine tanker.
Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg er ofte alt for genert til at fotografere fremmede mennesker, så jeg holder mest af at fotografere min søster. Hun er ligeglad med mit kamera, og jeg kan modellere hende, som jeg vil. Det kunne også være vildt at fotografere Susan Sontag.
Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Man kan sætte et par dage af til at se en masse tutorials på youtube og lære alle de gode photoshop-tricks.
Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Det kan man på min Instagram www.instagram.com/pauladuvaa/ eller på min hjemmeside www.pauladuvaa.dk
Tre hurtige til Paula:
Hvad byder din vinter på?
– Jeg har lige været i Marrakech og fotografere appelsiner og andre frugter – nu skal jeg finde ud af, hvad jeg skal stille op med de billeder. Derudover forbereder jeg mig til et par småudstillinger i Glasgow og gearer op til min afgangsudstilling til sommer. Det bliver en sjov vinter.
Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– I starten af december lavede jeg en lille udstilling i fællesskab med min veninde Sarah – den handlede om rummet. Et par timer før åbningen kom dette værk til verden:
Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– I går spiste jeg forsinket julefrokost med min søster og min gode veninde. Der var rugbrød, karrysild og noget mærkeligt dessertvin, som hedder Nacht Gold. Det var mindeværdigt.