Den store ur- og smykkemesse, BaselWorld, er overstået for mit vedkommende, og jeg havde blandt andet glæden af at besøge Linde Werdelin for at se deres nyeste skud på ur-stammen: SpidoSpeed.
Sidst SpidoSpeed var på bloggen, handlede det om skitser og tanker. Nu handler det om realiteter og et fysisk produkt. Som du kan se herunder, er SpidoSpeed’en nu ude i fysisk form – og modellen skulle ramme forhandlerne i maj eller juni måned. Til en pris af cirka 96.000 kroner i øvrigt.
Der er lavet tre varianter af modellen, som er dækket ind under materialerne stål, DLC behandlet stål og en kombi, hvor også roséguld indgår. Alle tre måler i øvrigt 44 millimeter i bredden og 46 millimeter i længden – og 15 millimeter i højden. Spido’en er vokset tre millimeter i højden da chronographværket fylder noget mere.
Værket er i øvrigt lavet specifik til Linde Werdelin, og består af 237 dele – værket leverer i øvrigt en gang reserve på 48 timer. Modifikationen af værket har i øvrigt været en nødvendighed, da knapperne til kronografen sidder længere fra hinanden end i et vanligt ur med chronograph – det skyldes kassedesignet, som Linde Werdelin i den grad har markeret sig med.
Og så kan i øvrigt lige hilse på Jørn Werdelin, der er den anden del af ejerduoen. Han fortæller herunder lidt om den endelige SpidoSpeed
Et stort tillykke herfra med nyheden – jeg tager hatten af for LW-temaet, som efter min opfattelse er noget langt på kort tid.
PS: Har du et ur? Sender du så ikke lige et par linjer om dig og uret? Du fanger mig på nk@my-pleasure.dk
3 comments
Dejligt nørdet indlæg, og et super fedt ur.
Tak for det Christopher! 🙂
Uhh,, slet ikk min stil ure :O