Facebook Pinterest YouTube

En aften på Custom House i selskab med blandt andet Veuve Clicquot

For lidt over en weekend siden, gik jeg til bords i godt selskab. Anledningen var Musses fødselsdag, og stedet var Custom House. Lidt kalenderbøvl i spisehuset havde ført til, at der blev fejret Halloween en uge for sent – men under navnet Yelloween. Der var dømt 11 retter og Champagne fra start til slut.

Velkomstkomite med forklæder og heftig make-up yderst til venstre.

Ved du lidt om Champagne, vil du sikkert også vide, at Veuve Clicquot også sættes i relation til navnet Den Gule Enke, og på engelsk hedder gul yellow, og så var temaet på plads. Jeg har ladet mig fortælle, at man i øjeblikket forsøger at gøre brandet mere synligt og interessant, da nogle mener, at Veuve Clicqout har været et mindre ”fresh” Champagnebrand. Og der blev så sandelig slået et slag for at gøre noget nyt – en sminkøse var hyret til at dekorere flere tjenere i den forskudte Halloweens tjeneste, og vi var – hvis jeg ikke huser meget galt – over 50 deltagende til arrangementet. Jeg var dog hverken udstyret med le, hvid ansigtsmaling eller troldemaske, men jeg var heller ikke blevet informeret om, at der skulle være udklædning på tale. Havde jeg vist det, ved jeg nu heller ikke, om det havde ændret på min ekvipering.

Boblebad.

Førstesalen venter med bordplan, men først et glas velkomstchampagne. Veuve Clicquot Brut så klart. Og her skal det understreges, at der virkelig er forskel på, hvor længe flaskerne har været åbne. Et dovent glas bliver sjovt nok overgået med længder, når en kølig og frisk udskænkning kommer lige efter. Men der manglede på ingen måde velkomstbobler. Jeg tror, det blev til tre-fire glas.

Fotograf og goodguy Mads Damgaard var også på pletten og arbejde. Du kan se mere til hans "skud" på hjemmesiden www.madsdamgaard.com

Vi skal til bords, og det foregår i ”banquetten”, hvor en mængde rundborde venter. All right – jeg havde ventet, at man måske skulle sidde to og to, men nej. Musse og undertegnede bliver sat sammen med seks norske kvinder, der fejrer en 40 års fødselsdag. På tredjedagen. Nu lader jeg mig ikke skræmme af den slags, og jeg kan fint more mig over, at folk falder i søvn under deres middag – eller bare tager en lur. Alkohol kan jo have flere indvirkninger på folk. Og så koster våde varer skjorten plus en strikket sweater i Norge.

Et par få, men genuine æg. Også kendt som Rossini Caviar.

Menuen byder på mange retter – elleve, hvis jeg ikke husker meget fejl. De er dog spredt over langt færre anretninger, og de lander ved bordet på fade af forskellig karakter. Og vi kommer ikke til at gå sultne fra bordet.

Veuve Clicquot Vintage 2002 blev serveret til de første fade.

Og de første fade bød på elementer fra flere af husets restauranter - blandt andet sushi, helleflynder og foie gras.

Blandt de retter, jeg i særdeleshed vil fremhæve, finder vi lammekronerne – møre og fulde af smag og en lækker mayo på siden. Anden var i første omgang virkelig sej, men runde to var langt mere fremkommelig og velsmagende.

Veuve Clicquot Rosé anno 2004 - vintage servering nummer to

Et af aftenenens højdepunkter. Lammekroner.

Der var også slethvar på menuen (hvor den optrådte uden h), og den hvide fiske var i selskab med et stykket stegt eller grillet hvidløg, som passede fint til. Når den ellers nok så kraftigt smagende grøntsag får en tur på pande eller gril, bliver smagen mindre kraftig og dermed mindre ødelæggende. Eller overskyggende.

Og rosé'en blev nydt til slethvar, lammekroner og and.

Jacob Kocemba var i øvrigt medspisende fortæller under middagen – vi fik historien om Champagne og info om de respektive bobler, vi skulle nyde. Et foredrag jeg har hørt før, men jeg som gerne hører igen. Også efter dette arrangement.

Jacob Kocemba fortalte om de famøse dråber.

En dekanteret Veuve Clicquot Demi-Sec blev vores dessertvin, og de søde dråber blev serveret i selskab til et hav af petit fours. Jeg er dog ikke den store tilhænger af sødere Champagne, men den blev selvsagt smagt.

Dekanteret og på vej i glas: Veuve Clicquot Demi Sec. Til dem, der måtte have en sød tand.

Dessert. Sødt med blandt andet passionsfrugt.

Der er ingen grund til at stoppe efter en god middag, så turen gik videre ud i det københavnske, hvor blandt andet Café Victor bød på et gensyn med de norske kvinder fra bordet – de havde fået energien tilbage og takkede vældigt for anbefalingen af Victor. De fleste af dem i hvert fald. Der var nemlig også noget med en reklamesolbrille, som mere eller mindre frivilligt skiftede hænder under middagen. Men det er der ingen grund til at komme nærmere ind på.

Lettere åben mund og skjorte - og all in på roserne.

Kunne det været noget at samles omkring et lignende arrangement, hvor det er My-Pleasures læsere, der skal udgøre de herlige gæster? Lad mig høre, hvad du synes om en sådan idé!

  • Mikkel Hagerup

    Im all in :-)

  • http://www.facebook.com/profile.php?id=759588900 Jan Hartmann

    Dejligt indlæg.

    Jeg er som altid; frisk!

  • Peter H

    Hm…Har ikke været på Custom House siden den aften de åbnede…Min fejl!

  • Falkentoft

    Jeg er også klar.

  • Nicolai

    ja, det lyder som en klasse idé

  • Rasmus Vangby

    Det lyder som en glimrende idé, Nicolai!