Linie Aquavit Christmas Edition 2012 - smagt på Restaurant Schønnemann

Vi skal til bords igen. Og selvom det ikke er første gang, vi skal på Restaurant Schønnemann, så er der stadig nyt under solen. Det nye går under navnet Linie Aquavit Christmas Edition 2012.

To mand og en højtids aquavit i form af Linie Aquavit Christmas Edition 2012. Til venstre er det Halvor og til højre er det Søren.

Når en årlig nyhed skal lanceres, kræver det ro – og god tid. Der skal smages og fortælles, og dette gerne uden hastværk. Således havde Linie Aquavit lagt beslag på Schønnemann i tidsrummet 11.30 til 14.00 for to håndfulde dage siden. En enkelt mand forsøgte alligevel at træde indenfor, men blev kontant, men dog stadig venligt afvist. ”Det står jo også på døren”, sagde Søren. Dermed var den vanlige stemning på plads – jo, jo man er gæst, men værterne lefler ikke for nogen.

En menu ligger på bordet, og selvom vi ikke skal til bords lige med det samme, så må jeg lige lure – den står i julemadens tegn, og det er ikke en let sag, vi skal ombord i. Apropos ombord, så har vi chefdestillatør Halvor Heuch med på dagen. Den karismatiske nordmand kan mere end sit destillat. Han byder på en aquavit-vise og historiefortælling og alt sammen på charmerende norsk.

Helan går i Sverige, men Halvor destillerer i Norge.

Vi har fingrene i en aquavit, som byder på masser af smag – og krydderier. Og i forhold til sidste års sag, så er vi – efter min hukommelse – mere over i det lakridssmagende: Forvent derfor toner af blandt andet stjerneanis.

Dagens omdrejningspunkt.

Og fluks videre til frokostbordet, som emmer af jul. Vi kaster os ud i første servering, der består af stegt sild i øllage, den højt elskede fiskefilet, fersk røget laks, røget ål samt sild, der har hygget sig i en lage af Linie Juleaquavit. Og hvorfor vælge, når man nu må smage det hele.

Gengangeren, der er vist nok så mange gange, og som aldrig skuffer.

Linie Juleaquavit sild

Julesilden er mild og mindre krydret en end kryddersild – til gengæld er fisken frisk og mør, og lidt grønt er ikke blot til pynt, men også til smag. Den stegte sild stikker af med min topkarakter – den matcher Juleaquavitten, eddikefri i sin smag, mens øllet smages tydeligt. De er lune – og smager ikke som en stegt sild, jeg har fået før.

Ålen – fed, lækker og med røræg.

Stegte (øl)sild

2012’eren har været fire måneder på fad. Turen har ført højtidsdråberne over ækvator, og det er altså ikke bare et ”stunt”. En ting er den gode historie, men turen ombord byder på rystelser og skiftende temperaturer, som accelerer modningen. Og så kan du faktisk indtaste et unikt nummer fra hver flaske og spore den pågældende flaskes rejse. Og så skal det så absolut nævnes, at aquavitten kan bruges som en avec til kaffen – de gør det i Norge, og hvis du smager 2012’eren, vil det nok ikke komme bag på dig.

Samtale, mad og skål.

Vi skåler. Og runde to kommer til bordet. Hønsesalat, æbleflæsk, julemedister, flæskesteg og velbekomme! Om end man kan vælge blot at smage enkelte sager, ser jeg mig nødsaget til at gå all in. Den kødfulde medister er let krydret, og gøres selskab af vredet, sønderjysk hvidkål, som fungerer så aldeles udmærket. En egns-specialitet, der har krydset begge ”bælter”, og som passer aldeles perfekt til medisteren.

Medister med strejf fra Sønderjylland

Æbleflæsken er anrettet på fad og i smovsen finder vi også lidt æblemos, hvis syre fuldender retten. Og hov – hønsesalaten må vi ikke glemme. Store stykker knassprødt bacon pryder retten, mens asparges i størrelse stor fyldepen giver fedmen modspil. Flæskestegen er i øvrigt tilberedt til UG + – obligatorisk surt samt rødkål er selvsagt en del af anretningen, og mens sværen knaser er midten saftig.

Flæsk fad med lidt æble til

Unika ostene har jeg skrevet om før, så dem går jeg let og elegant henover. Min mæthed har for længst indfundet sig, men den sidste plads skal spares til finalen, der består af dikkedarfri ris a’la mande. En let tilsætning af lun kirsebærsauce og en anretning på juleplatte anno engang i 70erne, fuldender finalen. Tilsæt Last Christmas med Wham, og så er vi mentalt i december. Kalenderen viste ultimo oktober, så det ville være noget nær blasfemisk, hvis hymnen var sat på. Nu er vi lidt tættere på højtiden, hvorfor det skal være dig frit for at spille den sang, vi elsker – og har fået nok af medio december. Sådan cirka.