Home Pindemadder La Banchina – en anbefaling. Og en forelskelse.

La Banchina – en anbefaling. Og en forelskelse.

written by Nicolai Klingenberg 15. september 2016
sdr
Pin It

Jeg er helt tosset med at tage på opdagelse på halv-hemmelige steder. Det er dog længe siden, at Refshaleøen og området omkring det gamle B&W var halvhemmeligt. Men jeg har netop været derude for at få en på opleveren. Og jeg skal lige love for, at jeg blev begejstret.

Velkommen til! Her hørmer af sjæl og atmosfære.

Velkommen til! Her hørmer af sjæl og atmosfære.

Mine første møder med B&W området ligger velsagtens en ti-femten år tilbage. Dengang var der øde. Virkelig øde. Og jeg kom der kun i bil. Var det mørkt, kunne jeg fint hitte på at låse dørene, for pludselig havnede man på en smal “vej”, hvor der holdt parkerede biler med skumle typer bag ruderne.

Det er her, der kokkereres, Småt, men godt. Og du flækker selv dine morgenboller.

Det er her, der kokkereres, Småt, men godt. Og du flækker selv dine morgenboller.

I dag er det ganske anderledes, men den fantastiske ånd lever stadig derude, selvom øde er erstattet af klatrehal, yachtservice, kreative værksteder, start-ups, teaterhalløj og spisesteder. Og nu nærmer vi os. Jeg blev nemlig tippet om La Banchina af en ven. Jeg så, han havde postet “noget”, som jeg straks så nærmere på og efterfølgende spurgte ind til.

Idyl Simpelthen.

Idyl Simpelthen.

Først gik turen derud henved aften. Der var fulde huse. Eller fuldt skur om man vil. Der var kø til bestilling og ingen ledige borde, men blot synet gjorde, at min kæreste, min søn og jeg tog derud dagen efter. Hos La Banchina åbner nemlig klokken otte med let morgenspise, som man selv anretter. Herefter står den på let frokost, og om aftenen står den på let aftenspise.

Åha.

Åha.

Vi kom om formiddagen. Der var høflig, men lettere afmålt betjening. Det hænger nok sammen med, at min nysgerrighed og de mange spørgsmålene heraf garanteret er blevet besvaret tæt på 1.170 gange (det er i hvert fald det antal tjek-ins stedet side har på Facebook).

Det står skrevet på træet.

Det står skrevet på træet.

Men hvad er det for en pudseløjerlig bygning? Og hvad betyder navnet? Navnet først. Det er italiano og betyder bådebro. Når du ser omgivelserne, giver det mening. Og det italienske lever også på “kortet” – blandt andet i form af økologisk Spritzer. Vinene skulle være ditto – i hvet fald øko – men dem kastede jeg mig ikke over, da klokken var 11 ved ankomst.

Slå dig ned. Bliv her. Så længe du vil.

Slå dig ned. Bliv her. Så længe du vil.

Og så er der bygningen. Den har tidligere levet et liv som vagtbygning, når B&W sjakket mødte ind, eller når leverancer kom til eller forlod den enorme grund. Måske skulle arbejderne passere en vagt og identificere sig på vej ind – og hjem. Bygningen er i øvrigt opført i 1940 og rummer et areal på 30 kvadratmeter. Højden? Den er tre meter.

Det er derinde, det foregår. Og har foregået. Siden 1940.

Det er derinde, det foregår. Og har foregået. Siden 1940.

Jeg kunne så fint tænke mig at få fortalt historier fra en af vagterne, der har siddet i bygningen år efter år, sommer efter sommer og vinter efter vinter. Havde de monstro nogensinde forestillet sig, at der i dette industrielle område skulle serveres økologisk vin? Eller at der ville ligge letpåklædte damer på bådebroen og sole sig? Og hvordan var det egentlig at være vagt på B&W?

Men hvad er konceptet så på Banchina? Simpel mad. Gode råvarer. Og gerne mest mulig øko. Men så sandelig også en sublim placering med en ditto udsigt. Den lille oase er i øvrigt ikke plaget af “loungemusik” eller anden musik, hvilket virkelig er en befrielse. Da min søn begyndte at hyle en smule, valgte vi da også at forlade stedet (der var gået små to timer, så alt var dækket af), for roen er en del af oplevelsen. I hvert fald om formiddagen. Om aftenen er der flere folk og mere vin, og så bliver det hele mere levende. Sådan skal det også være.

Når aftenen falder på, blusser disse sager op...

Når aftenen falder på, blusser disse sager op…

Men hvor spiser man? Ude på broen, naturligvis. Alternativt kan du sidde i læ under et halvtag eller under åben himmel ved et lang(bar)bord af en art. Der er dog også et par pladser inde i vagtstuen, og her skal man være kvik for at få en plads, hvis vejret er skidt.

Langbord. Uden tag.

Langbord. Uden tag.

Spisebord. Med overdækning!

Spisebord. Med overdækning!

Sommeren er forbi. Efteråret er i gang. Og hvad så nu med La Banchina? De bliver. Og selvom omsætningen måtte dale. Ikke på grund af manglende popularitet, men på grund af den naturlige begrænsning af udeserveringen, når hagl, byger eller lignende måtte finde vej til Refshaleøen. Der bliver stadig tale om aftenspisning på matriklen, men det kræver, at du booker bord. Den tid, den fornøjelse.

Midt i min store spørgelyst blev jeg spurgt af en gæst, om jeg var blogger. Det måtte jeg tilstå. Kvinden mente ikke, at jeg behøvede at skrive det, for så ville stedet jo ikke længere være hemmeligt. På sin vis kan jeg fint forstå hende, men når man har verdens bedste læsere, så fortjener disse også gode tips. Og ret beset har stedet været oppe at rulle siden april – og talrige, store medier har allerede været forbi. Jeg kom som rosinen i pølseenden. Men det er ikke sidste gang, jeg kommer derud.

Næste gang kunne jeg fint forestille mig, at der blev slupret kaffe indendøre. Mens regnen silede ned. Og det måtte gerne tordne. Allerede nu var der nemlig tændt levende lys, og det ville tage sig mindst lige så fint ud, hvis mit førnævnte vejrscenearie skulle blive aktuelt.

Kan du se det for dig...?

Kan du se det for dig…?

Vores bestilling var i øvrigt såre simpel. To boller med ost. Du smør dem selv – og smørret er økologisk. Osten høvler du selv. Og bollerne er hjemmebagte. Hertil? En glas iskaffe. Og en americano. Simpelt og fint.

Vores bestilling

Vores bestilling

Jeg kunne blive der ude i timevis. Og jeg er glad, for at vi snuppede en formiddag. Der herskede en helt særlig stemning, sjæl og idyl. Vi var selvsagt også heldige med vejret, men den svært patinerede bygning har bare “noget”, der ses så sjældent i København. Jeg er tosset med det.

Kender du en, der har passet “bommen” på B&W, så kontakt mig endelig!

My Pleasure flyder her

Pin It

Related Articles

  • Tobias Karlsen

    Jeg arbejder til dagligt i den hvide bygning i baggrunden – vi blev alle meget forundret over, hvor stor en succes den lille biks er blevet. Men du har fanget det rigtig godt i din skrivelse. Jeg kommer der tit og drikker en kop kaffe og holder en pause. Du kan ikke komme længere væk fra dit arbejde – og alligevel være så tæt på.. fantastisk atmosfære!

  • nicolaiklingenberg

    Fedt at høre – var der helt stille førhen? Og stod stedet bare tomt? Sig endelig til, hvis du render på en af de gamle portvagter, ok? Man ved aldrig, om de kommer forbi fra tid til anden. Tak for feedback i øvrigt.

  • Tobias Karlsen

    Vi flyttede ind her på kontoret august sidste år og der lignede det mest af alt, at man havde forsøgt at åbne en café og havde smidt håndklædet i ringen midt i ombygningen af.. ja det var egentlig bare et skur.

    Jeg har tit været nede på bådebroen for at drikke en kop kaffe, ryge en smøg og få pulsen helt ned.. Så det kunne stedet også før de åbnede.

    Der var helt stille.. I løbet af foråret kom der liv dernede og de begyndte så småt at bygge lidt videre.. Vi var alle meget skeptiske og tænkte, hvordan skal det sted nogensinde kunne løbe rundt.. hvor skal gæsterne komme fra.. og nu er der fuldstændig proppet dernede i dag! Cafeén passer også helt perfekt til den lokation – helt nede på jorden.

    Jeg er umiddelbart kun stødt på en portvagt-agtig-type herude.. Han køre rundt i en smadret gammel Jeep med benzindunk, hele overlevelsespakken og en CB Radio med dertilhørende lang antenne, som man kan fange en ensom tysk trucker på.. og så hunden der løber ved siden af Jeepen.. Han bor nede i en af husbådene.. Han slår mig som typen … men han kommer ikke på La Banchina.

  • nicolaiklingenberg

    Jeg kan følge dig så fint. Særligt også med den forhenværende (potentielle) vagt. Han kunne fint se det nye tiltag, som noget hokus pokus, men hvad ved jeg. 🙂
    Hører du om en af de gamle vagter, kunne jeg godt tænke mig at lave et interview. Tak. Uanset hvad. 🙂

  • Tobias Karlsen

    Jeg skal nok slå på trommen, hvis jeg opfanger noget om en portvagt i det lille ø-samfund 🙂