Home Tech Den dag B&O introducerede flexible living

Den dag B&O introducerede flexible living

written by Nicolai Klingenberg 17. oktober 2016
Her har du alle tre nyheder, som passer ind under mantraet flexible living.
Pin It

Her den anden dag entrerede jeg et hotel i teknikkens tegn. Det var Bang & Olufsen, som havde inviteret til gilde. Og dette gilde er kun begyndelsen, for jeg skal inden længe forsøge at leve med deres produkter for en stund. Dernæst til sagerne retur – og jeg skal fortælle om mine oplevelser. Men først skal vi et smut omkring noget essentielt, som B&O slår et slag for: Flexible living.

Her har du alle tre nyheder, som passer ind under mantraet flexible living.

Her har du alle tre nyheder, som passer ind under mantraet flexible living.

Omend antallet af kagevarianter overhalede antallet af nyheder, så var det ikke småting, som Bang & Olufsen kunne berette. Man har nemlig via research i marken – og hos kunderne – erfaret, at vores medie- og teknikvaner er aldeles forandret. Det kan jeg fint nikke genkendende til. For eksempel ejer vi i vores husstand ikke et antennekabel. Alt streames – hvor vi, og hvornår vi vil. Teknikken må ikke længere diktere, hvor vi skal være, når teknikken skal bruges, og det leder os ganske flot hen til første nyhed: BeoVision Horizon. Her er der tale om et TV, og et sådant skal ikke længere (nødvendigvis) hænge på væggen, så vi skal sidde foran apparatet, når vi vil se noget. Vi flytter TV’et derhen, hvor vi vil bruge det. Hvordan? Ved at rulle det fra rum til rum.

Rul det frem. Og tilbage.

Rul det frem. Og tilbage.

Først var jeg stensikker i min sag: De hjul var en hyldest til fortiden, hvor TV-apparaterne havde hjul under sig. Men således er det altså ikke anno 2016. Arv og historik er flot at have, men i dette tilfælde, handler det om praktik. Se TV’et som et møbel, som du kan rykke rundt med. Eller gemme af vejen for den sags skyld. En skør tanke? Overhovedet ikke. Jeg har talrige gange fornemmet frustrationen over, hvor fjernsynet skal stå. Eller hænge. Det er slut nu. I hvert fald hvis du kaster penge efter TV’et. Prisen? 23.495 kroner for 40 tommer. Er det ikke…? Jo, det er faktisk en anelse “billigere” end, hvad man kunne forvente fra brandet.

Du kan også "bare" sætte det på gulvet, på et staffeli eller hænge det på væggen...

Du kan også “bare” sætte det på gulvet, på et staffeli eller hænge det på væggen…

TV’et er skabt af sort aluminium, og det skal appellere til, at vi får en rar oplevelse, når vi rører ved apparatet. Rent teknisk? Forvent 4K Ultra HD opløsning og en Android platform, der gør det muligt at arbejde med alle de tjenester og services, som du (snart) ikke kan leve uden. Lyden? Den er indbygget. Og god. Er du ikke til hjul, så kan du få en gulvstander, hænge det på væggen eller smide det på et staffeli. Du bestemmer selv. Men jeg synes, du skal gå efter det med hjul. Er du tomme-begejstret, skal du vide, at du også kan få 48 tommer for 33.995 kroner. Vi snupper lige en video med “fjerneren”.

Er der mere at komme efter? Ork ja. To højtalere. Skal de købes, for at man kan bruge TV’et? Overhovedet ikke. Kan de forbindes med TV’et? Det kan du tro. De to nye modeller går under navnet BeoSound 1 og BeoSound 2. Den lille er 1’eren – den større er 2’eren. Så langt, så godt. Derudover skal du vide, at BeoSound 1 udmærker sig ved at være lidt mere flytbar end 2’eren – den kan nemlig spille uden ledning (batteri du ved), mens BeoSound 2 så til gengæld kan spille højere. Og bedre. Prisen? 9.995 kroner for BeoSound 1 og 12.995 kroner for BeoSound 2. 1’ere vejer i øvrigt 3,5 kilo, mens 2’eren vejer 4,1 kilo.

Beo

BeoSound 2 og BeoSound 1

Højtalerne er (også) skabt af aluminium. De vækkes uhyggeligt nemt til live ved en let berøring, og dapper du en gang på apparaterne, vil din foretrukne radiokanal tone frem, og dapper du to gange, så sættes der skub i din foretrukne playliste. Nemmere. Bliver. Det. Ikke. Her kommer en flot video med lydapparaterne.

Når du ønsker at højne eller sænke volumen, så gør du det fysisk. Her er vi igen tilbage til det der med, at vi skal røre og føle produktet, hvilket skulle bringe os tættere på det fysiske produkt. Det blev i øvrigt også nævnt, at nutidens familie fint kan være samlet i ét rum – men med hvert sit device. Har jeg set det? Ja. Bryder jeg mig om det? Jeg er ikke sikker. Jeg skal vænne mig til det. Og mærke lidt mere efter.

Den "kablede"

Den “kablede”

Designeren, der har slået stregerne og gjort tankerne til alle tre produkter, hedder Torben Valeur. Han har ladet sig inspirere til højtalerernes design ved at skule (venligt) til en række instrumenter og disses designs. Dernæst har han arbejdet efter tanken: Fitting in, but standing out.

Og på hjemmekontoret

Og på hjemmekontoret

En højtaler er her bragt til baderummet

En højtaler er her bragt til baderummet

Om ganske kort tid vender jeg retur med mine egne oplevelser og egne fotos. Det glæder jeg til. Og der er kun blevet muligt, eftersom B&O har sponseret historien.

Sikke da en nydelig vase... Og højtaler!

Sikke da en nydelig vase… Og højtaler!

Her kan du læse mere: BeoVision HorizonBeoSound 1BeoSound 2

Du kan næste røre ved My Pleasure her

 

Pin It

Related Articles