Det er med en snert af yesterday’s news, jeg skriver dette indlæg, men med det skulle det. Og indlægget er et potpourri af to besøg på stedet – begge for pressen. Jeg har sat en signeret kogebog på højkant grundet forsinkelsen, og det er såre simpelt at være med. Hvordan du deltager, ser du sidst i indlægget.
Nå, men Marriott, som huser Midtown Grill, ligger på Kalvebod Brygge, og på trods af den fornemme udsigt, må jeg stå ved, at beliggenheden ikke er så sexet. Hotellet er måske heller ikke det meste sexede, der kan opdrives, og det viser, at fem stjerner nødvendigvis ikke er garant for wow-oplevelse. Marriott har dog andre hoteller med samme stjerner, som går under navnet Renaissance (se besøgserindring her), som efter min smag er langt mere mumsi. Tag nu hotellet i Malmø for eksempel.
Så er det på plads. Nu til maden. Den første gang, jeg var på pletten, var i forbindelse med selve åbningen af stedet. Og jeg skal love for, at der var gode sager på menuen – og også på tallerkenen. En rejecocktail, der bringer det traditionelle firserfænomen til skamme, gjorde rigtig godt. De hang der og dinglede og smagte friskt og lækkert og var desuden saftige.
Inden rejser kom til bords blev der mæsket løs i flute med diverse ”spreads” – herligt lille koncept, som stiller den første del af sulten. Og for lige at fortsætte i omvendt rækkefølge, så blev gildet skudt i gang med en lille cocktail på is, som gæsterne fremover skal kan skænke og stille på is. Fikst og anderledes.
Så var der hovedretten. Den var selvsagt bøf, da der er tale om et steakhouse. Derudover er der seafood på menuen, som vist også kan serveres grillet, om det ønskes. Bøfferne kommer alt andet end solo – første test er en af de ni typer salt, der kan akkompagnere bøfferiet. Godt så – fire kunne nok have gjort det, for ni er lidt for mange, når man er glad for salt og vil smage sig igennem hele repertoiret.
Af de nemmere valg findes sidevogne a la spinat, svampe og saucer (tag nu for guds skyld bearnaisen), og det fungerer perfekt. Et lille bump på vejen var fortolkningen af ”medium” stegt, som i højere grad tenderede noget a la ”well done”, men det var der i den grad blevet rettet op på, da arrangement nummer to var en realitet. Herligt at se, at der bliver lyttet til feedbacken.
Jonas Arildsen er i øvrigt manden med titlen ”køkkenchefen” på grillen – han har været et smut i Germania for at se, hvordan Midtown fungerer på de breddegrader, hvorefter hans viden er taget med hjem og mokket i det danske køkken.
Finalen – eller finalerne – på den første dag, bestod af søde sager – først i form af kagen ”To hell with the diet cake”, der så sandelig lever op til sit navn. En chokobrosten med et kalorieindhold, der vil få løbeskoene slidt ned til sålerne, hvis du skal gå i et rundt kalorinul efter indtagelsen. En tredjedel kan snildt gøre det, så del den med en du kan lide – eller en du vil se blive fed. Herefter en crème brulée i størrelse frisbee og som slut skumfiduser grillet på bordet. Klap-klap – så er der sukkerchok.
Show nummer to var på en herlig april dag – solen skinnede, Continental Airlines var på pletten med et entourage af større kaliber. Årssagen var, at kendiskokken James Canora, der sammensætter menuer for luftfartsselskabet, skulle præsentere et par af de retter. Det forholder sig nemlig sådan, at maden smager anderledes i de højere luflag, hvorfor krydring af maden er anderledes end det, der skal indtages på jorden. Maden er dog kun til dem, der flyver på BusinessFirst.
James Canora eller blandt venner Jimmy (hele pressen var venner med Jimmy den dag) har desuden en finger med i spillet på en af New York ældste restauranter; Delmonico’s. Og der var bøger til alle – og du kan også finde en, der er signeret af Jimmy. Mere om det længere nede.
Og der blev mæsket godt og grundigt igennem – retterne er at finde på førnævnte flyselskabs menuer til dem, der sidder helt fremme i transportmidlet. Hvad fik vi så? Vi fik blandt andet hjemmerøget norsk vildlaks og marineret ”New York Strip”- steak med urtesmør, asparges og ovnstegte kartofler med trøffelcreme. Som dessert? En marengsfrækkert af kaliber med bær på sidelinjen.
Det var vist ordene i denne omgang. Jeg afrunder lige med konkurrencen, hvor du kan vinde den signerede bog. Vil du vinde? Så send mig et foto af den placering i hjemmet, du vil give den herlige publikation (send for eksempel et foto af dit køkken, din bogreol eller dit sengebord) – du fanger mig på nk@my-pleasure.dk
Og held og lykke i øvrigt. Vinderen bliver trukket om 14 dage – altså den 19. maj 2010.
3 comments
………….det lyder vel ok,men når man netop har fløjet med Continental Airlines inden mergeren med… whartever,vil han da kunne gøre en forskel,for det var var da den værste nederen…både m.h.t. mad & service.
[…] udgave af James Canoras Dining at Delmonico’s.Læs mere om konkurrencen og deltag på My-Pleasure.dk Nå så du vil ha mere…Et herregodt tilbud: Uge 43 – Nakkefilet og VildsvinerygGM Anmelder: […]
[…] Story Of America’s Oldest Restaurant skal have kamp til stregen – så dribl da forbi My Pleasure og meld dig ind i […]