I fredags – for en uge siden – stod jeg og et par andre i baren på Custom House. Det er nemt. Når det drejer sig om at skæne øl. Tilsæt ønsker om særlige cocktails, ventende kunder og et kasseapparat, og så er der dømt begynderstress.

"En Espresso Martini! Nu!"
Det begyndte så fint – tid til at lære ingrediensrækkefølgen på en mojito og god tid til det hele. Så kom der kunder. Og så kom jeg til kort. Det var møgunderholdende, men det var ikke så ligetil – der skal fart på, for de færreste gider at vente længe på en drink. Undertegnede inklusiv.
Al begyndelse er svær – og ambassadørerne blev da også hurtigere, som aftenen skred frem, men vi nåede maksimalt de rutinerede bartendere til læggen. Altså lige over sokkeholderne.

Der skænkes Bollinger som tak for indsatsen. Velbekomme (siger jeg).
Som tak for indsatsen blev der budt på lækkerier i Ebisu. Jeg har spist har flere gange før, og det er ikke den sidste gang. Tilsat Bollinger Champagne og en ny ”maestro” fra ROKA i London gik hele molevitten op i en enhed, der må kategoriseres som sublim. Du kan i øvrigt genopdage min spiseoplevelse på ROKA lige her.

Fra ROKA til Ebisu - what a catch!
Om end signaturkammuslingerne er smagt før, kan jeg ikke gå nok af dem. Sprøde, toppet med grønt og med mulighed for en lille lime twist, hvis man er til en lille, syrlig kontrast.

Evigformidable kammuslinger.
Kød i delikate variationer og elegante størrelser lagde bunden – og middagen blev afsluttet med en tredobbelt espresso.

Let grillet kød, svært mørt, delikat og rødt.
Tak for en herlig stund på Custom House med rigeligt til gane og mave samt sublim service og feel good fra start til slut.

Lam og grøntsagstårn - på stenplatte.
4 comments
Hej Niko,
Hvad er det for en udgave af Bollinger, du har på billedet ? Og hvad synes du om denne?
Jeg har kun erfaringer med “standard” udgaven, af Bollinger..
Altså for at være helt ærlig, så havde musikken spillet i en del timer – så en decideret smagsanmeldelse kan jeg ikke diske op med. Men jeg mener, at jeg har fået den før på CH – og den skuffer på ingen måde. Kort sagt? Anbefalelsesværdig! 🙂
Jeg takker for svaret 🙂
Knapt så fyldestgørende – men hvad pokker! 🙂 Selv tak.