Home Pindemadder En lokal øl og et stykke med stegt sild på Brøndums Hotel

En lokal øl og et stykke med stegt sild på Brøndums Hotel

by Nicolai Klingenberg

Er der noget som det danske sommerland i godt vejr? Ikke ret meget. Det skulle da lige være et stykke fisk og en øl i førnævnte omgivelser. Således blev det faktisk også, da jeg spiste en herlig frokost i ditto selskab på Brøndums Hotel i Skagen. Kom med i haven lige her.

Velkommen til!

Velkommen til!

Solen var for alvor fremme, klokken var nær 14 og haven ved Brøndums Hotel var flot pakket. Efter en ventestund i receptionen, hvor jeg blandt andet faldt delvis i staver over det fine tjek-ind område, fik vi anvist et bord.

Historiske vingesus og nøgler på krog

Historiske vingesus og nøgler på krog

Det er uhyggelig længe siden, jeg har været i Skagen, og jeg skal ikke afvise, at jeg slet ikke husker, hvornår det var. Der er blevet talt i øst og vest om uge 29, men den lader vi ligge. I stedet sætter vi os til bords.

Haveliv - og uden diskjockey

Haveliv – og uden diskjockey

Jeg var blevet forklaret, at stedet var af sådan en art, hvor man spiser “typisk dansk – du ved sådan lidt med smørrebrød til frokost”. Og det viste sig så sandelig at være sandt. Ikke noget fikumdik eller palaver, men blot et ærligt og lige ud af landevejen frokostkort.

Et udsnit af frokostmenuen

Et udsnit af frokostmenuen

Mit valg faldt på en stegt sild. Den ankom på et stykke præ-smurt rugbrød, som jeg gætter på ikke var hjemmelavet. Det var ikke dårligt, men når nu man er på et sted med historie, ville jeg mene, at man kunne gøre mindst lige så meget ud af bagværket. Har det været hjemmegjort, vil jeg gerne anbefale, at man kigger efter en ny rugbrødsopskrift med lidt mere spræl i. Og kerner.

Den stegte frækkert

Den stegte frækkert

Til gengæld var silden flot. Den var ikke overpaneret eller for eddikesur, men i stedet ærlig og med vigtig dild, kapers, radiser og rødløg. Er man vant til at spise de stegte sild i lage fra supermarkedet (ja, det hænder for mit vedkommende), så vil du med garanti synes, at silden fra hotellet godt kunne klare lidt mere eddike. Men nej. Den sidder fint på tallerkenen, og smagen løftes op af det friske tilbehør.

Og ovenfra

Og ovenfra

Her sidder vi så. Med en lokal brygget fadøl fra Skagen Bryghus. Sidstnævnte er med masser af smag og kraft. Den smager af mere, men vi holder os til denne ene udskænkning.

Lokalstøtte

Lokalstøtte

Haven er indhegnet af et hvid stakit. En Bentley triller forbi, men her findes faktisk talrige flotte, gamle sommerhuscykler, som står parkeret langs det hvide stakit. Vi sidder i hvide havemøbler, og bordet er belagt med en rød dug. Her dufter af dansk sommer, frokostkøkken, lidt af saftigt græs, men så sandelig også af det gode liv.

Det er da ren idyl

Det er da ren idyl

I baggrunden flagrer Dannebrog, men talrige røde tage med hvide ender titter frem. Jeg tænkte, at jeg ville google mig til en forklaring på disse hustage, men i stedet vil jeg lade det være op til en vidende læser at smide en kommentar på fænomenet.

Klassiks tjeneruniform. En rar mand i øvrigt.

Klassiks tjeneruniform. En rar mand i øvrigt.

Brøndums Hotel ligger på Anchersvej nummer 3 i Skagen.

Find My Pleasure på Facebook her

You may also like

3 comments

Lasse Kjær 19. juli 2014 - 13:09

Der er mange forklaringer på den hvide maling på de yderste tagsten. Den der anses for at være den korrekte, er at eftersom husene er bygget uden sokkel og på sandjord, skete der udskridning af gavlene med tiden. Det lavede “sprækker” mellem de yderste tagstenen, som blev lukket med mørtel og denne blev malet hvid.
Alt det og mere til kan du se på Skagen By og Egnsmuseum, der helt klart er et besøg værd, hvis du stadig er på toppen 🙂
Bentley’en havde iøvrigt selskab af en temmelig pæn Aston Martin på parkeringspladsen foran Brøndums Anneks 100 meter nede ad gaden.

Reply
nicolaiklingenberg 21. juli 2014 - 22:33

Fornemt Lasse – mange tak! Jeg må kigge efter museet næste gang!

Reply
shanesmith 10. november 2014 - 09:44

Brøndums hotel er virkelig nice og jeg synes billederne viser det fornemt. Vi var selv en tur igennem Danmark, hvor vi først overnattede i Århus og derefter tog til Brøndum, en fantastisk tur. Overnatninger Århus

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.