Istedgade er ikke, hvad den har været. Og det har den ikke været længe. Gudskelov vil nogle sige. Andre vil sige noget. Jeg var et smut i City med et par venner, hvor jeg mødte Jesper Holst Nielsen. Han har været på Kjøbenhavn, og nu har han været involveret i cocktailkortet på Restaurant Neigbourhood. Jesper var så venlig at introducere mig for Martin, som har sin gang i den nye biks på Istedgade. Og vupti. Et besøg blev til en artikel.
Velkommen til dit nabolag…
Ankomst klokken 18.40. Det forlød sig, at man skulle komme i god tid. Der var fint besøg klokken 18.40. Og propfyldt klokken 19. Ganske godt gået, når man har in mente, at stedet er forholdsvis nyåbnet. Vi slår os ned i for-lokalet, hvor folk hænger, snakker, mødes og får sig en at styrke sig på. Og stemningen stiger lynhurtigt.
For-stuen…
Når nu man har en dygtig cocktailsnedker i spil, skal de økologiske cocktails prøves. Det bliver til en Red Beets og en Thyme well spent. Vi når at nippe lidt til løjerne, hvorpå vi bliver ledt ind ved siden af, hvor vi skal spise ved langbord.
Glade gæster
Konceptet er ganske simpelt – man laver mest mulig mad af økologiske råvarer (gerne 90 %), og det samme gør sig faktisk gældende på cocktailfronten. Dejmængden er i øvrigt forsøgt reduceret til omkring halvdelen, og man bager bassen i stenovn.
Pling. Og så er der pizza. Om lidt.
Men hov – der var jo to cocktails i spil. Den mest cocktail-lignende af de to er Thyme well spent, som blandt andet byder på salvie, timian, citron og øko gin af den londonske slags. Den er frisk og skarp, og fungerer aldeles udmærket.
Den foretrukne
Red Beets nærmer sig mere et sundheds-chok og er en anelse for “sund” og kraftig i rødbedesmagen til min smag. Jeg er dog ganske sikker på, at den rent faktisk er sund(ere), selvom det er en cocktail med alkohol, men første skud fra bartenderen bliver altså vinderen.
Den røde
Du skal også være forberedt på, at du spiser ved langbord. Du kan enten sidde på høje barstole eller ved mere tradionelle stole, men langbordet er en fast ingrediens, og du snupper selv bestik og pizzahjul, som det efterhånden er set flere og flere steder. Det besværer ingenlunde spisningen, og det uformelle og rustikke kendetegner spisningen. Et par akustikforbedrende plader i loftet er blevet sat op, men et par stykker mere vil ikke skade. Det kan være lidt svært at få ordentlig ørenlyd, når stemningen er høj. Og det er den på denne fredag. Heldigvis.
Grab ’em
Så er der pizzaer til bordet. Jeg har bestilt en Chili Salami med en krydret salami-frækkert, blandet chilier, mozarella, Røde Kristian (en ost), rød peber, parmesan og andre herlige løjer. Den lever op til sit navn, og den er frisk, men jeg kunne godt have tænkt mig, at den var en anelse varmere. Ret skal være ret – stedet er nyåbnet, men jeg tror, den lige havde en hvilestund, før den kom til bordet. Den er dog færdigbagt – og dejen er sprød. Den er også luftig, men lidt mere fyld ville ikke skade.
Sådan ovenfra..
Og ind over..
Du må i øvrigt – og for alt i verden – ikke snyde dig selv for den herlige flaske med chili, som bærer mærkaten Red Devil. Den får øjenbrynene til at dryppe – den er virkelig stærk, men ikke ubehagelig for mit vedkommende. Varmen er dog sikret. Og du kan i øvrigt også give din pizza et stænk hvidløgsolie, som også står på bordet.
Tro bare på, hvad der står
Vi spiser ved langbord, og jeg erfarer, at det er op til en selv, om man vil samtale med “de andre”. Det første par er næsten færdige, da vi ankommer – og hilser pænt hej og farvel. Dernæst kommer et andet par til – vi er blevet i godt humør, og dermed er samtalen i sving med de nytilkomne. Stedet og stemningen vokser altså på dig. Det vil jeg love.
Fulde huse. Og fotograf.
Der kommer også en flask vin til bordet. Italiensk og biodynamisk. Den kan jeg godt lide. Jeg kan også godt lide parret ved siden af – de er søde og holder i hånd. Jeg snupper et foto af lampen på bordet, fordi jeg synes den er pæn og passer godt ind.
Vinen fra Italien – i lavt glas i øvrigt. Meget casualt.
Slutteligt? En gin & tonic. Det siger mine noter i hvert fald. Den er god – faktisk bedre end de to første cocktails, men den overrasker som sådan ikke på samme vis. Du skal altså prøve nogle af de “skæve” cocktails – dels fordi det er en ny smagsoplevelse, og fordi det er en rar mand, der har været inde over dem.
Den klassiske
Jeg erindrer også noget om en kop kaffe.
Neighbourhood er good. Sådan kan det siges. Små opstartsproblemer? Ja. Men det er der sikkert rette op på nu. Du får lige et par skud mere fra stedet. Og en anbefaling i øvrigt.
En god aften indebærer også gerne bare hynder.
Besøg Neighbourhood på Facebook her
