Home Ure Oris Movember Edition – et nydeligt ur med et indbygget godt formål

Oris Movember Edition – et nydeligt ur med et indbygget godt formål

by Nicolai Klingenberg

Oris Movember Edition

Omend antallet af november overskæg måske ikke er, hvad det har været, er det rart at læse en historie, som gør noget godt for mænd og deres helbred – fysisk såvel som psykisk. Således kommer Oris Movember Edition ind fra højre med lidt godt til venstre håndled, som indeholder en donation til Movember Foundation.

Af med skægget – undtagen det øverste. På barberens hånd sidder i øvrigt det ur, som historien her omhandler.

Vi skal tilbage til 2003 for at finde oprindelsesåret til Movember, som fra dag ét har fokuseret på mænds helbred på verdensplan. Man opfordrede blandt andet mænd til at lade overskægget stå for at skabe et opmærksomhedsgivende skæg, som var en indikator på, at manden her støttede op om Movember – i hvert fald ved at skabe opmærksomhed. I dag er fonden involveret i 1.200 helhedbreds-relaterede tiltag over hele kloden. Du kan i øvrigt genlæse en artikel om et andet limiteret Oris ur her

Bagkasse med overskæg

All right. Videre til uret. Velgørenhedsmodellen Oris Movember Edtion er baseret på Oris Divers Sixty-Five, som igen er en model, der hylder et Oris dykkerur, som blev introduceret i 1965. Vi kommer dog ikke udenom, at modellen har klaret sig flot – du får et nydeligt ur, der koster under 15.000 kroner. Oris Movember Edition koster dog 17.500 kroner, men i den pris er der så også indeholdt et beløb, som går til den gode mandesag.

Movember logo-skæg på remmen

Mere? Gerne. Uret har en klædelig diameter på 40 millimeter, buet glas, som smager lidt af vintage, en one-way drejelig lynette, et mekanisk urværk med automatisk optræk og to remme i salgskassen.

Kassen

Du får valget mellem en – efter min mening – en skør og knapt så klædelig natorem, hvorimod du kan klappe ekstra hårdt i hænderne over den kraftige og lækre læderrem, der klæder uret bedst.

I lommen.

Er du gangbar på de sociale medier, kan du søge på følgende hashtags #ORISMOVEMBER og #ORISCHANGEFORTHEBETTER. Uret skulle allerede være at finde hos en Oris forhandler nær dig.

Swung i glasset

Hvis du måtte have gættet på, at der er tale om rødguldsbelagte timemarkører og visere, tager du i øvrigt ikke fejl.

Med opsmøg og markører

Du kan læse mere om Movember her

Lad det øverste skæg stå måneden ud. Hvis du lyster.

Glad for ure? Der findes mega mange artikler om sådanne på My Pleasure her

Facebook er også alle tiders

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk