Home Pindemadder FoodScene – Nordens nye restaurant- og madguide med masser af video

FoodScene – Nordens nye restaurant- og madguide med masser af video

by Nicolai Klingenberg

FoodScene gør dig klogere på det bedste i Norden

Kender du det der med, at man får en flot anbefaling fra nogen, der har spist noget godt på et ditto sted? Af og til glemmer du måske, hvad stedet hed – eller hvor det ligger. Og hvad var det nu, der blev anbefalet? Og hvem står i køkkenet? Alt det – og en hel del mere – har holdet bag FoodScene nu samlet i en app. Du kan ydermere forvente events, konkurrencer og jeg-skal-give-dig. Jeg har talt med en af bagmændene. Sprøgsmål og svar får du herunder.

FoodScene

Fra Restaurant Ekstedt

Ganske straks er FoodScene en realitet – hvad går det tiltag ud på?
– FoodScene er en app, der handler om at skabe en helt ny slags inspirerende restaurantguide og madplatform, dedikeret til nordiske oplevelser. Vi er portalen til nordiske madoplevelser. Vi vil skabe et univers, der har respekt for den passion, dedikation og æstetik, kokkene lægger for dagen. Derfor præsenterer vi fantastiske restauranter i Norden gennem dybdegående videoportrætter, for at afspejle den oplevelse, hver restaurant ønsker at give. Det hele bindes sammen med artikler fra nordiske madskribenter og eksklusive, månedlige events kun for FoodScene-brugerne som Chef’s Dinners, sommermiddage hos små lokale producenter og unikke madoplevelser. Og så kommer der nye restauranter og portrætter på platformen løbende.

FoodScene

Stedsans in the Woods

Og hvem står bag?
– Teamet er først og fremmest passionerede ildsjæle, der går op i mad- og vinoplevelser. Vi er et hold af specialister med en lang bagrund inden for film, tv, reklame, medie, kommunikation, events og content. FoodScene blev grundlagt i 2016 af Emil Walter og Kristian Vestergaard med fokus på københavnske restauranter og i 2017 investerede blandt andet Kristian Lautrup og PreSeed Ventures. Derfor blev Moussa Mchangama hyret som CMO ligesom et fuldt produktionshold er kommet til, så vi kan komme udover rampen, lancere globalt og fokusere på hele Skandinavien.

FoodScene

Fra norske Lysverket

Vi snupper lige en appetitvækker…

Hvordan og hvornår opstod idéen?
– Som mange andre startups er FoodScene startet, fordi vi selv manglede en guide og en platform, der dykkede helt ned i oplevelsen, afspejlede maden på en æstetisk smuk måde og gav et ekstra nørde-niveau. Film-mediet er oplagt til det, og kokkene er dybt passionerede og har så mange fantastiske historier at fortælle – de skal frem. Fra ideen opstod i 2016 gik der tre måneder til, vi var i luften med en prototype app og 25 restauranter i København.

FoodScene

Fra Adam/Albin

Nu står vi foran en global relancering,  og det er virkelig gået hurtigt.

Og hvad skete der hernæst?
– Vi kunne hurtigt se, at der var mange downloads på den oprindelige app, at restauranterne gerne ville være med, og at vi kunne skabe buzz. Så her står vi nu og kan præsentere nordens første video-baserede restaurantguide. Vi har arbejdet benhårdt og rejst og filmet nonstop de sidste mange måneder for at få skabt et indbydende univers til vores brugere.

FoodScene

Fra Restaurant Rutabaga

Der findes to varianter af app’en…?
– Der findes kun én app, men to forskellige oplevelser. Med vores premium oplevelse får du for helt ned til 75 kroner adgang til unikke events kun for vores brugere (det første er allerede i slut juni!), fulde restaurantportrætter, dybdegående artikler skrevet af nogle af nordens bedste madskribenter, eksklusive konkurrencer og gavekort, samt et godt overblik over den nordiske madscene.

Men alle kan kvit og frit bruge appens søgefunktioner, kortet til hele Norden samt se korte videoer fra restauranterne.

Og hvilke restauranter er med?
– Over 45 restauranter er med fra lanceringen – i Danmark er det blandt andre Geranium, Kadeau og AOC i København, Hærværk og Substans i Aarhus samt Treetop i Vejle. I Sverige og Norge er det toprestauranter som Gastrologik, Ekstedt og Esperanto i Stockholm, Lysverket i Bergen, Stedsans in the Woods i Skåne samt Nemesis og A L’Aise i Oslo. Der kommer nye til hele tiden – herhjemme kommer der blandt andet sager fra nye steder i Odense, Fredericia, København og Sydfyn.

FoodScene

Fra Gastrologik

Hvad er kriteriet for, at man som restaurant kan komme med?
– Ingen restauranter betaler for at være med – det er vigtigt, at universet er skarpt kurateret, og at der ikke er penge mellem os og restauranterne. Til gengæld handler det om unikke oplevelser og restauranter, der vil noget særligt. De passionerede kokke peger os i retning af mange spændende steder, og vi bruger lang tid på at researche, smage og tale os igennem de nordiske madoplevelser. Passionen, kvaliteten og oplevelsen skal altid være i fokus – det er mere væsentligt end stjerner, anmeldelser og priser.

FoodScene

Fra danske Treetop

Hvad kan vi forvente af app’en fremadrettet?
– Der er god grund til at følge med: Vi opdaterer hele tiden med nye restauranter, artikler, konkurrencer og events for vores brugere og vil skabe så meget værdi for brugerne som muligt. Mange af de oplevelser vi skaber, bliver eksklusive og med meget få pladser.

Vi vil skabe et community for skønne madoplevelser og italesætte og iscenesætte nordisk madkultur på en ny måde – for det fortjener den.

Hvilke to restauranter vil I hos FoodScene gerne slå et slag for?
– Hele pointen med FoodScene er, at vi lader vores brugere tage stilling til hvilke oplevelser og restauranter, de gerne vil prøve. Derfor er det umuligt at vælge blandt så meget. Til gengæld vil vi godt slå et slag for to af vores events, der bliver tilgængelige snart: En fantastisk sommermiddag i det jyske med Domestic og Hærværk fra Aarhus, der laver en fuld tastingmenu med det fulde udtræk på Brandbygegård. Alle grøntsager kommer fra gården, og det bliver intimt, sjovt og spændende. Derudover holder vi en udendørs cookout med skønne Hörte Brygga, 45 minutter fra København. Der bliver knald på grillen, den kolde vin og de gode samtaler – og vi arrangerer transport til og fra København.

FoodScene

Stemning fra Gastrologik i Stockholm

Og så har vi et storslået københavner-event i ærmet, men det kan vi først fortælle lidt om senere.

Slutteligt – hvad bør enhver M/K vide om FoodScene?
– At vi er en helt ny slags portal til nordiske madoplevelser, at vi ikke er købt og betalt af restauranter, og at vi arbejder benhårdt på at skabe unikke oplevelser for vores brugere, som de ikke kan få andre steder.

Vi snupper lige en video mere – den omhandler Restaurant Amass…

Find din app hos Foodscene på deres www her
Mere mad & drikke på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk