Patek Philippe Grandmaster Chime – tøm din offshore konto
Som du måske erindrer, så skrev jeg om Only Watch auktionen for et par artikler siden. Det er en auktion, hvor en række ur-huse donerer særlige ure, som kun er lavet i ét eksemplar – og disse ure er udelukkende lavet til velgørenhedsauktionen. Auktion løber af stablen til november – og denne gang skal vi se på Patek Philippe Grandmaster Chime, som nok skal ramme et hammerslag, der kræver en velspækket bankbog…

To ure? Nej. Et ur. Med to sider. I ét eksemplar. Navnet er Patek Philippe Grandmaster Chime
Når vi ser på Patek Philippe Grandmaster Chime, er der tale om en såkaldt grand complication model, som kan tryllebinde selv den mest kræsne urmager. I dette tilfælde er der samlet set 20 komplikationer, hvor de fem af dem er lyd-relaterede. Du kender måske en minute repeater, som angiver tiden ved hjælp af en hammermekanik, som via små hamre angiver klokken via forskellige lyde. Den slags går du også her – men med flere finesser..

En mekanisk Mayland fra Patek Philippe
Forvent desuden to patenterede lyd-finesser: En akustisk alarm og en akustisk dato. Med andre ord er der udsigt til bimlen og bamlen for alle pengene.
Nå – det er også værd at bemærke, at uret er lavet i stål. Det sker særdeles sjældent, når Patek Philippe skaber en “Grand Complication”, og det her Patek Philippe Grandmaster Chime bliver det eneste. Det vidner ordlyden “The Only One” også om på den lyse urskive.

Patek Philippe ref. 6300A – The Only One…
Men hov – hvordan kan der være to urskiver? Det skal jeg sige sige dig – selv urkassen kan nemlig roteres, så du faktisk har to urskiver, så du samlet set får dag, dato, måned, skudårs-cyklus, firecifret årsangivelse, 24-timers indikator samt visning af “power reserve” til både urværk og akustik. Forpustet? Det forstår jeg. Det er næsten som en selvangivelse.

Grandmaster Flash har ringet…
Er du mere til en historie om et Patek Philippe Nautilus med et par årtier på bagen? Så se her
Et dyk i historiearkiverne: Patek Philippe Nautilus fra 1993
Urskiven er i øvrigt guillocheret i hånden, og du skal også selv trække værket op. Omend der er brugt stål til selve urkassen, så har man sneget roséguld og ibenholt ind på urskiverne, mens remmen er håndsyet og af alligator. Diameteren er til den mindre diskrete side: 47,7 millimeter. Højden på uret? 16,07 millimeter. Det svarer vel omtrent til en lille stabel af Marie Kiks…

Sikke et elegant virvar af nyttige oplysninger.
Caliberen hedder 300 GS AL 36-750 QIS FUS IRM og referencen 6300A-010. Vurderingen på uret lyder på 2.000.000 til 2.700.000. Euro. Ikke kroner… Se mere hos Only Watch her

Fra en tidligere Only Watch auktion, hvor et andet Patek Philippe blev bortauktioneret.
Der er mere ur-stof på My-Pleasure.dk her
Facebook findes her