Som du måske har erfaret, er jeg blevet far. Det er jeg ovenud lykkelig for. Og det hele går aldeles glimrende. Faktisk så glimrende, at min kæreste og jeg pakkede vognen med vores søn og en barnevogn for at tage ud at spise på Toldboden.
Det kan virke en smule angstprovokerende at tage ud som nybagte forældre, men det blev et ”ja tak”, da en invitation til en prøvemiddag plopsede ind i e-mail indbakken. Toldboden slår officielt dørene op til deres nye Grill & Grønt koncept den 14. april, og konceptet går kort fortalt ud på, at man får bragt sæsonens egne grøntsager til matriklen, og disse stammer fra stedets egen gård i Nordsjælland, Julian Gård. Herefter snittes og anrettes disse til herlige salater, som sammen med en række herlige hjemmegjorte D&D’s (dips og dressinger – den fandt jeg selv på) udgør en pluk-selv-sektion, eller buffet om man vil, som herefter fungerer som tilbehør til grillet kød. Kødet sidder på spyd a la Sydamerika og skæres ved bordet til gæsterne.
Det var den korte version. Vi kommer til stedet, og det er og bliver en hyggelig beliggenhed: Du har den flotteste udsigt til vandet og Operaen, indretningen er uformel og hyggelig, og jeg mener, at de røde lamper i loftet er af nyere dato – jeg kan tage fejl, men jeg hæftede mig positivt ved dem.
Vi bliver modtaget overordentlig flot og oprigtigt, og selvfølgelig hænger det også sammen med, at det er testaften. Konceptet skal prøves af, der skal rettes til og så fremdeles. Vi bliver ført til bordet og får en introduktion til hele konceptet, som er ganske overskueligt – du vælger salater og tilbehør, men også noget kød, ved den lange disk, mens kødet kommer til bordet. Og bliver skåret her.
Men først en forret! Og hvilken en! Ceviche af torsk, som efter fangsten skulle være lagt direkte på is og durk videre til Toldboden, hvor den så anrettes. Forvent chili, lime og koriander, og du kan godt holde fast i bordkanten, for den kradser og river godt, hvilket for mig er en sand fornøjelse.
Cevichen er nydt, tallerkenen bliver båret væk, og turen går til langbordet, hvor du kan vælge og vrage mellem salater, dressinger og lidt kød. Jeg snupper blandt andet en særdeles fræk grillpølse, som minder om en chorizo, men som er fra stedets egen slagter (angiveligt på samarbejdsbasis) og lavet af oksekød. Flere salater bliver det også til samt en overordentlig fin feijoada completa, som er en brasiliansk ragout med både bønner og grillet kød.
Herefter kommer det ene spyd til bordet efter det andet – der skæres små stykker, som du selv overtager med en tang. Det er konceptuelt, og der er talrige stykker kød og udskæringer at komme efter – et par havtaskekæber har også sneget sig ind, som dog ikke vinder mit hjerte. Til gengæld er grisen sublim og krydret med en opskrift, der er lånt fra en af husets venner i streetfood miljøet – story-telling du ved. Onglet’en skal du glæde dig til – den er flot marineret med blandt andet kanel og rørsukker, og udskæringen er i øvrigt ved at vinde flot ind hos diverse kød-outlets, har jeg ladet mig fortælle.
Grilleriet er ved at være overstået. Vi er mætte, vi har smagt på syv-otte forskellige typer af kød. Konceptet fungerer, men du skal vide, at du vil få talrige besøg ved bordet, så hvis du får efter noget uforstyrret, er det ikke her, du får det.
Jeg tilstår, at jeg vare mere begejstret for Toldbodens koncept med skaldyrsfade, da det blev introduceret for et par år siden. Det passede (endnu) bedre til beliggenheden nær vandet, fadet var friskt og kvaliteten høj. Kvaliteten på aftenens mad fejlede absolut ikke noget, men skulle der dystes udi kød versus skaldyr, ville sidstnævnte vinde i min bog. Dog tror jeg, at publikummet er bredest til kød, hvorfor beslutningen om det nye koncept er endt her.
Du kan på sin vis sammenligne ”konceptet” med at blive inviteret til en fin havefest, hvor værterne kan deres ”grill”, salater og deres værtskab. Du ved sådan en kom-sammen, hvor de dødssyge salater er ikke-eksisterende, hvor uhm-faktoren er høj og stemning uformel.
Vi runder af med en dessert, som efter min mening desværre var helt og aldeles ugennemtænkt. Den bestod af en isburger med to kugler is og en omgang sødt, fransk brød. Kernemælkssorbeten fungerede smagsmæssigt fint og gjorde både friskt og godt efter de mange smagsnuancer fra kød og krydderier, men idéen om at servere to forholdsvis store kugler is i en bolle uden nogen form for bestik, bar mere præg af ugennemtænkt dessert-hokus-pokus end fornuft. Isen smeltede ganske sagte på brættet uden rille, og selvom du måtte gå friskt til bollen, var indtagelsesprocessen en svært kompliceret affære. Jeg tror, det bliver en ommer – og der er heldigvis ikke den eneste dessert, der bliver tilbudt.
Ovenstående koncept går i luften den 14. April, og du kan læse mere om Toldboden her