Må jeg anbefale et rekreationsophold til Samsø? Også selvom du måske ikke døjer med nogle dårligdomme, for øen har afslapning ad libitum at byde på. Da jeg var af sted på et lille weekend get-away, var vejret helt ad helvede til, men det kunne Strandlyst råde bod på – indendørs i hvert fald.
Jeg har været rundt på øen et par gange før, spist andre steder, men kun boet på Strandlyst – af gode grunde. Det var en pressetur, der i tidernes morgen, vækkede min lyst til at besøge øen. Fair nok. Strandlyst har under fem år på bagen, men sikkert rigtig, rigtig mange foran sig. Og det lille refugium udvider sig fra år til, uden at det går ud over intimiteten.
Som seneste bud på tiltag, finder vi en wellness afdeling med en Duravit Inipo sauna, der kan få kulden rystet ud af enhver vinterbleg krop. Dertil kommer der snarest en tilkalde M/K’er, der kan ælte kroppen og give de wellness sultne en række behandlinger. Der er desuden blevet etableret flere forskellige udebade – et af dem med tilhørende sauna.

Tænd den fra mobilen, vælg forskellige stemninger, lys, fugtig eller tør varme og meget mere. Inipi Sauna fra Duravit.
Og så er der maden. Den er svært at komme udenom, og på trods af at kokken Jakob holder af at gå stille med dørene, så er det altså ham, der tryller med gryder, potter og pander, som indeholder øspecialiteter og sager fra egen køkkenhave – i hvert fald det, der er kommet so far.
Første aftens menu er afbilledet herunder – med dertilhørende info om retterne.

Hjemmelavede blinis af rugmel med frisk stenbiderrogn, rødløg, purløg fra egen have samt creme fraiche.
Du kan læse om Strandlyst her – og i morgen er der update på dag nummer tos spiselækkerier.

Det er så mega unfair med vejret - men tag lige ja-hatten på og forestil dig, hvor hyggeligt her er, når vejret er på plads. PS: Det er det lige om lidt.
6 comments
Det ser godt ud. Et flot sted.
Du ser ud til at have været heldig med rognen. På denne tid af kulsosæsonnen er det noget vandet stads.
Lækker blazer!
Ja tak – rognen var lige i øjet. Og den matcher jo egentlig blazeren, Christian. Den må med på en årsagsrelateret ekvipering.
Mht blazeren, den er da helt fantastisk! Hvor har du erhvervet den? mærke?
Hej MR! Blazer feedback kommer… ;O) Skal bare lige have skrevet lidt andre sager først.
[…] Har du ikke haft glæden af Strandlyst, så synes jeg, du skal lure forbi deres tilbud, som du finder her. Og hvis du stadig ikke er overbevist, kan du tage et tilbageblik på mit seneste ophold lige her. […]