Home Pindemadder Bloggerne smagte løs på Ebisu

Bloggerne smagte løs på Ebisu

written by Nicolai Klingenberg 28. juni 2010
Pin It

Det er måske ikke det nyeste nye at invitere bloggere til lukkede arrangementer, men ikke desto mindre var det tilfældet, da to håndfulde madbloggere satte sig til baren hos Ebisu på Custom House. Jeg er ikke decideret madblogger, men var alligevel med omkring baren til en sanselig oplevelse af den spændende slags. Det var Kristian Brask Thomsen, der havde tryllet eventen samme – og for mit vedkommende må der gerne være flere af den slags tiltag.

"Hej, jeg hedder XXXX, og jeg er blogger". The circle of trust bliver budt velkommen på Custom House med et glas Bollinger Champagne.

Det skal ikke handle om en anmeldelse, men derimod en oplevelseserindring – og med pegning på et par af aftenens favoritter. Jeg ved, at en del af de andre bloggere allerede har postet deres sager, og jeg har med vilje ikke luret ret meget på deres sider, så jeg undgår at blive farvet af deres skrivelser – der var dog sager, vi var rørende enige om på selve aftenene”¦

Sushi-san med hovedbeklædning a la Karate Kid.

Sashimi, nigiri og makiruller - plus det løse.

For eksempel var der flere, der var drønglade for de dybstegte kammuslinger. Og jeg var blandt dem. Fab smag, fræk kontrast med den sprøde skal til det blødere indre – og et spicy raffinement i form af chilimayo gjorde retten til aftenens vinder.

Aftenens vinder - dybstegte kammuslinger. Endda med grønt foroven.

To retter senere kom aftenens mindst foretrukne input til bordet i form af ”kød på spyd”. Jeg gættede forkert, da det kom til bestemmelsen af kødet, og da det viste sig, at der var tale om oksekød (vistnok  endda mørbrad) var skuffelsen til at spore. Nuvel – det var anderledes, men ikke noget jeg bestiller igen – det var smagen og den dertilhørende yakitorisauce, der missede.

Det udefinerbare oksekød. Det er prøvet, og jeg vælger det ikke igen.

Fed i smagen og med ingefær og misosauce. Mums for en grillet havbars. Og en smuk ret, når man ser på den hidsige pink.

Derudover var der kun en sag blandt ”hovedretterne”, som ikke kom fra havet – kyllingedumpling og trods det spøjse navn (dumpling lyder som en let omskrevet sag, der smide i havet på ikke helt lovlig vis), var det i den grad en god smagsoplevelse, og retten vidner om, at der også er noget at komme efter, for dem, der ikke vil have lækkerier fra havet fra start til slut.

Kyllingedumpling med japansk sauce til venstre. Til højre: Hamachi med jordbær letstegt tun med sauce tataki samt diverse dyppelser.

Desserten? Sake-passionsfrugts Purin med kokos og passionsfrugt. Ganske tydelig smag af kokos, men med en lille kikser i form af for meget stivelse i den ene side af skålen. Der blev budt på, at skålen havde stået for koldt som en årsag. Jeg spiste hele molevitten, og den var ”okay”. Det er sådan med kokos, at det godt kan blive en anelse vammelt i store mængder, så måske noget mere kontrastgivende eller mindre kokossmag vil bringe den op på et højere niveau.

Desserten med en snert af charterferie-kokos-element over sig.

Da jeg var i vogntøj, blev det til Kirin Ichiban øl med enkelte nip til vinen. Til gengæld vidner det faktum om, at man nemt kan tage ud (bare af og til) uden at få for meget indenbords og stadig være køreklar og arbejdsklar dagen derpå. Det lyder kedeligt, og jeg betragter det som undtagelsen frem for reglen. Tak for det kreativt og innovativt tiltag og ikke mindst for rigtig god spise.

Hovedret (Fnis).

Pin It

You may also like