Fem gange fisk på restaurant Acquamarina

Fiskebølgen skvulpede endnu engang – og dette skvulp fandt sted på Acquamarina i City.

Det er derinde, det går op i fisk. På den gode måde.

Lad mig gå direkte til (fiske)benet. Er du til fisk i utraditionelle klæder, så er jeg er sikker på, at du vil finde stedet tilfredsstillende.

Jeg kan dog ikke garantere, at min oplevelse vil være på kortet, hvis du lægger vejen forbi – Acquamarina skifter nemlig menuen ud hver tirsdag, når der er friske forsyninger fra alverdens verdenshave.

Grundet lidt travlhed havde jeg og mine medspisende ikke nok tid til hele repertoiret. Men tid nok til mere end tre retter. Vi lagde ud med en omgang fiskeæg i form af torskerogn, som torskebukser. Sagen var friteret og krydret med peber. Den blev toppet med en lækker lime & citrus dressing, hvis friskhed og syrlighed fungerede fint som modspil til peberen, der var rigelig af.

Bukser af torskerogn med "hat" af blandt andet citrus og lime.

Næste akt en omgang crudo (altså rå fisk) i form af laks og torsk med tilsat fennikel, koriander og en malplaceret agurk, hvis smag dog passede fint ind. Torsken var en anelse for krydret til min smag – i hvert fald når jeg sammenligner med den rå torsk fra Molskroen. Med førnævnte grøntsager og krydderurter samt stænk af citrus og olivenolie var der dog dømt skøn helhedssymfoni fra hele smagsorkestret.

Rå fisk med både olie, lime og den omtalte agurk.

Videre til en blandet tallerken. Jeg fristes til at skrive tapas, men da Acquamarina er italiensk, vil jeg lade det blive ved fristelsen. Vinderen var tomatskiven med sardin og mozarellaost, men tallerkenen indeholdt også rejer i chili med god olie på hjertesalt. Desuden en tredje ret, som jeg har glemt alt om – hvad var det? Brødet var dog lækkert.

Vinderen ligger ved "lidt i tolv"-placeringen på tallerken.

Næste stop i seancen var en risotto, der var farvet sort af blæk fra en sprutte. Det lignede faktisk sort rogn. På toppen en lækker ragout af tun, rejer og kammuslinger. Retten var i stor kontrast til de ovenstående multikrydrede løjer, og retten jævnede smagsindtrykket ud.

Risotto med dusk og sorte ris fra blæksprutte blæk.

Finalen? Et stykke monkfish, som på dansk hedder havtaske, med tangsalat, kartoffelpolenta, pimentfrugt og tangsalat. Da jeg hørte ordet tangsalat, tænkte jeg straks på den slags, jeg elsker, og som typisk hører sushiens verden til. Du ved – den grønne sag. Det var dog en sort tang, der her blev serveret – den grønne ville i øvrigt heller ikke passe smagsmæssigt til havtasken, hvis du spørger mig. Fisken? Virkelig lækker – den smuldrer ikke, men er – på positiv vis – mere fast i kødet. Og saftig.

Forbasket god havtaske.

Anbefalesesværdigt? I den grad. Ellers var erindringen ikke havnet på blogen. Du finder yderligere information om Acquamarina på linket her.

Ganske lækker indretning - toiletterne er i øvrigt azurblå.

Tak for opmærksomheden!