Tingene flasker sig bogstavelig talt af og til. Champagnen vil jeg gerne blive klogere på, og det bliver jeg så småt. Og det skyldes blandt andet en invitation til en event, som netop er overstået.
Lokationen var Kuplen, som har til huse hos Herman i NIMB, Champagnen var fra Veuve Clicquot og tiltaget var døbt Yellow Label Vertical Tasting. For enden af bordet sad winemaker’en Floriane Eznack. Undskyld – Madame Floriane Eznack. Og hun er i øvrigt kun 30. Til gengæld ved hun et og andet om Champagne.
Men hvorfor var der indkaldt til boblesmagning? Blandt andet fordi, at huset ville vise, at deres non vintage Champagner smager så godt som ens. Der bliver sendt non vintage flasker på markedet hvert år, men opskriften og blandingen er langt fra ens fra år til år.
Som om det ikke var nok, så blev seancen afsluttet med food parring med Veuve Clicquot – alt sammen serveret af verdens bedste tjener, Jacob Kocemba. Og ja, han er verdens bedste – den titel hev han nemlig hjem ultimo maj 2009 i Vietnam.
”Det er et kæmpe arbejde at få de årlige ”lanceringer” til at smage ens – og sammensætninger er stort set aldrig ens”, lød det fra frøken (måske fru) Eznack.
Huset har nemlig en vision om, at non vintage’erne skal smage så tæt på ens som muligt – uanset om du køber en flaske her, der eller et tredje sted. Og år efter år. Når der så kommer noget ”særligt” ud af årets høst, præsenteres der en årgangschampagne, som skiller sig positivt ud fra mængden.
Kort og forenklet set, så er non vintage Champagnerne skabt på forskellige baser fra forskellige år. Disse baser tilsættes dernæst forskellige portioner af tre forskellige druer, hvor der er tale om Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier.
Veuve Clicquot kan skabe den samme smag, da de har enorme lagre af ældre baser – eller reserve wines om du vil – som gemmes i enorme ståltanke. Det er ganske givet en kostelig proces, og nogle vil måske mene, at det er lidt kedeligt og sikkert med den (så godt som) samme smag, men det virker altså.
Der var tale om få smagsforskelle på de Yellow Labels, vi smagte. Skal jeg pege på to udskejende glas, så var det glas fem og seks – fem’eren havde en base på en 1990’er, som efter sigende er den bedste årgang inden for Champagne i det 20. århundrede.
Glas nummer to var en frækkert med rester fra 1953. Dengang brugte huset ikke ståltanke, men lagrede på eg, og det kunne smages. Kuløren var desuden langt mere i retning af æblemost, og smagen var absolut anderledes og særdeles delikat.
Kvik fakta:
– En Yellow Label lagrer cirka i 36 måneder, før den forlader Champagnehuset
– Der er typisk mellem 60 til 70 forskellige vine i en Yellow Label – men i nogle tilfælde er der helt op til 350 forskellige.
– Skal der peges på en duftnote i en Yellow Label, så slår Floriane Eznack på mandel. Er der tale om en vintage, kan der ligefrem gå marcipan i den.
– Pinot Noir druen er den drue, der udgør største delen af en Veuve Clicquot Yellow Label.
– En non-vitage Veuve Clicquot er fremstillet for at blive drukket umiddelbart efter købstidspunktet, men den kan ligge på hylden i op til otte år.
Er du blevet sulten? Forståeligt. Menuen var dog særligt sammensat, men du kan sikkert bede om en kopi. Du finder Nimb på Internettet via dette link.
2 comments
[…] tidligere indlæg om Veuve Clicquot smagning på NIMB her – i øvrigt ledet af den kvindelige winemaker Floriane Wznack. Klik her for at dele indlægget […]
[…] hæderligt arrangement i øvrigt – og har du ikke set erindringerne derfra, skal du blot klikke her. Sådan cirka […]